To x fem sekunder er nok til at gøre en forskel!

Supermarket flyingI dag var jeg i SuperBest. Jeg skulle købe lidt mad. Min søn på otte år var med og vi havde haft en dejlig dag med bowling og frokost i byen.

Nu skulle vi et kort smut ind i SuperBest og derefter hjem og lave god mad.

Banal hverdagsaktivitet – men der skete noget uventet!

Da vi havde købt ind og gik frem mod kassen skete den ene ting som jeg faktisk bemærkede – og som sker ufattelig sjældent:

Kassedamen (pigen) fik øjenkontakt med os. Hun smilede selv om vi var fem meter væk – og jeg tror egentlig at hun mente det! Jeg blev spontant glad – og tænkte samtidig, at det var utroligt så lidt der skal til for at glæde min primitive sjæl.

Derefter skete den næste ting:

Kassedamen tager en bakke tomater vi har købt og siger: “Jeg synes ikke de ser friske ud. Se, de er helt rynkede et par af dem. Vil du ikke have en anden bakke?”

Det ville jeg – og efter at have betalt gik vi hen og tog en ny bakke tomater.

Jeg tænker på, at der er så mange små ting som kan gøre en forskel i masser af situationer:

Når jeg kører taxi, går ind i en bus, kommer ind i Matas, Fona eller banken og når jeg ringer til kommunen.

Men 9 ud af ti gange sker det ikke…

Hvad er din plan for de 2 x 5 sekunders serviceboost som du endnu ikke har sat i system?

 

90% af dine kunder lyver – eller tier…

John Goodmann: Strategic Customer Service

Det er skræmmende:

90-95 af dine kunder fortæller dig ikke at de er utilfredse når de køber billige produkter!

Så når en kunde brokker sig, ja så er der op mod 19 andre der også sure – men de giver sig ikke til kende.

Lidt bedre er det, hvis vi taler om dyre produkter. Så er det op mod halvdelen der klager når de er utilfredse. Pyha!

Ja, pyha siger du, men der er stadig 50% som intet siger. Intet – de skrider bare. Måske. Eller sviner dig på facebook, trustpilot eller på tripadvisor. Det kommer an på hvilken branche du er i.

Hvad konsekvensen er? Flere:

Du får ikke information der gør at du kan redde relationen med de af kunderne som intet siger.

Du får ikke viden om fejl i produktion, kundeservice eller andet som du kan bruge til at forbedre butikken med. Øv.

I sidste ende koster det dig penge – men der er heldigvis en masse du kan gøre. Som du garanteret ikke har 100% styr på i dag:

Du kan indføre en før, under og efter-strategi for at fange stumme, sure kunder. Lad os antage, at du sælger printere. Du ved, at der er enkelte kunder som har haft problemer med den nye HP printer. Den er lidt svær at installere på det trådløse netværk – og så kan den drille når kunden ikke bruger noget godt papir.

Det betyder at der en gang om ugen er en kunde der brokker sig – og efter at du har læst artikeludsnittet herover, ved du at der nok snarere er en kunde om dagen (eller flere) som har problemer.

Du kan ikke løse problemet via information, for du ved af erfaring at de ikke gider læse en masse. Hvad nu?

Jo, du lægger en FUE plan (før, under og efter):

Før levering siger du udtrykkeligt til kunden: “Jeg ved at der er nogle kunder som synes af wifi-opsætningen driller. Lov mig at du ringer til os på vores support hvis det sker – vi kan hjælpe dig”

Haps, så fjerner du en god del af de sure, stumme kunder.

Under levering (altså når kunden er ved at installere) har du lagt en stor gul seddel med en wifi FAQ ind så kunden ikke kan overse den. Igen er der en opfordring til at kontakte jeres support, hvis noget driller.

Haps, så fjerner du flere stumme kunder med nedadvendte mundvige.

Efter leveringen, fx nogle dage efter, kontakter du kunden. Det kan være telefonisk, eller på mail, doesn’t matter. Bare mailen ser individuel ud og ikke er tydeligt automatic i udtrykket.

Tredje haps: Nu fanger du de allersidste sure kunder uden stemme.

Undskyld, hvad sagde du? Nåååh. At det har I ikke tid til?

Hold nu kæft, din knude. Du har ikke tid til at lade være – og du har slet ikke regnet på det. Kom igen!

Du har jo glemt en vigtig faktor: Når du har fat i kunden (uanset om det er F, U eller E) så kan du jo gøre mere end bare at fixe problemer. Du kan følge op for at sælge mere!

Du har jo en genial mulighed for at sælge toner, flere printere og helt andre ydelser. Det kræver sådan set blot, at du spørger:

“Hvor plejer I at købe toner?”

“Hvis du skal bruge mere it, fx printere, pc’er og så’n – så er vi kun glade for at kunne hjælpe (pause) – hvornår skal du næste gang bruge noget?”

“Må jeg ringe/maile når vi har noget som jeg tror du kan bruge?”

Get it? Pludselig vender du en potentiel utilfreds og ikke-kommunikerende kunde – en sur trustpilot-kandidat – til en mersalgsmulighed.

Er livet ikke fedt? Tænk hvor lille forskel der er på at være ignorant og uvidende – og på at være Kong Kurrent Dræber!

Kill, kill!

PS: Stay tuned for kommende indlæg om service og loyalitet…

PPS: Kilde: “Strategic Customer Service”, John Goodmann

Link: http://www.amazon.com/Strategic-Customer-Service-Managing-Experience/dp/0814413331 – og få dig så en Kindle!

Vide mere? http://www.amino.dk/blogs/leonbirdi/

…og læs så lige denne: http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1910159/forbrugere-klager-ikke-paa-restauranten-men-derhjemme/

 

Nyt år – er du klar til at booste din service, så du tjener flere penge?

Inge Correll siger i et interview i JP, at vi ikke skal sige “godt nytår” i det meste af januar. Vi mener det ikke, det bliver en floskel og så er det værdiløst.

Javel, så fru – eller måske er det frøken – Correll mener altså at det der kommer ud af munden på folk er meningsløst fordi det bliver sagt på det forkerte tidspunkt?

Eller mener hun at det er måden det bliver sagt på, som ikke er korrekt?

Jeg ved det ikke – du kan se et link til artiklen nederst på siden her – men det er noget sludder at vi skal stoppe med at sige “godt nytår” eller “ha’ en god dag” på et bestemt tidspunkt! Noget sludder fordi det sjældent er indholdet af det vi siger som provokerer. Det er måden vi siger det på.

Lige nu sidder jeg på Mols-Liniens ultra gyngende megafærge på vej til Aarhus. Her er travle folk på vej hjem – eller ud. De er trætte. De er sultne. De er ved at slutte arbejdsdagen, men de har lige en uundgåelig time på den her swingende, hoppende og gyngende aluminiumskolos.

…og de er glade! Ikke fordi vi er forsinket. Ikke fordi en enkeltbillet koster op til DKK 850. Ikke fordi de har kvalme og maden dufter herligt…

Nææh, fr. C. De er glade bla. fordi der foregår en systematisk positiv, kunstig, planlagt og repetitiv påvirkning af os passagerer fra vi kommer om bord til vi checker ud i Aarhus uden bolle-å.

Det der sker, når jeg sidder og observerer personalet og medpassagererne, er nemlig at personalet begynder med at skyde:

“God aften og velkommen om bord”

“Tak fordi De valgte at lade Dem transportere af os”

“Kom godt hjem”

Rutine, rutine og atter rutine. Pakket ind, javist, i venlig og smilende adfærd – også ham på vogndækket der bad mig standse lige dér. Han smilede ikke, men han var venlig.

Jeg er stensikker på at den systematiske påvirkning har en god del af ansvaret for den gode stemning der hersker her.

Vi mennesker er nemlig ikke så hysteriske og analyserende som artiklen med den selvbestaltede Emma Gad anno 1980, 1990, 2000 etc. påstår.

Vi æder normal, venlig og høflig adfærd råt. Vi tolker naturligvis ubevidst (og os konsulenter bevidst…) om afsenderen nu også mener det bare lidt… Men vi æder det, vi elsker det og vi tror sgu osse på at det er på grund af vores charmerende personlighed, at venligheden lige rammer os!

God service er selvfølgelig “give and take” forstået sådan at den venlige borger, kunde eller gæst nok får mere service end den sure, indesluttede og gulvfokuserede.

Men afsenderen påvirker i høj grad modtageren som påvirker afsenderen. Og det er vel leverandøren der skal tage initiativet til at charmere kunden?

Nå, men jeg synes ikke at vi skal lytte til firkantede, ældre damer med regler for det gode nye år eller den gode weekend.

Jeg for min del bliver ved med at prøve på at skjule min dårlige personlighed, ved at klistre mig ind i et lag af påtaget høflighed. Og jeg opfordrer alle med kunde-, borger- eller gæstekontakt til at gøre det samme. Hele tiden, hver dag.

I har så den fordel, at I er både sødere, mere tolerante etc. end den sure konsulent her på bloggen.

Kan I så komme i gang!

PS: Undersøgelser viser, at når din kundeservice øges med fx en procent, så kan du øge prisen med en procent… Tænk lige over det!

Inge Correll og “Godt Nytår”

http://m.epn.dk/samfund/arbmarked/miljo/article4972359.ece

Samsung + Hifi-klubben + fejl = God oplevelse…

Sådan er det i min familie: Do it yoursælf ellers bliver det ikke til noget.

Det handler om min fødselsdagsgave. “Jeg ønsker mig et nyt tv” siger jeg til fruen i god tid inden den 21. maj hvor jeg ifølge diverse offentlige papirer er født.

På dagen: Kein Fernseh-apparat!

“Du får det når vi er færdige med at bygge om” siger fruen mildt.

Vi bygger om. Intet tv. Jeg venter. Stadig intet.

Så går jeg i aktion. Nyt Samsung hos Hifi-Klubben. Faldet 2.000 siden min f-dag så det er en god handel.

Jeg sætter det op på væggen. Tænder og nyder et fantastisk billede…

…lige indtil der sker et-eller-andet og skærmen går – ikke i sort – i lilla. Med striber.

Øv! Nå, jeg skriver fluks til Samsung. Dagen efter får jeg denne mail:

Hej Leon 

Tak for din henvendelse til Samsung Electronics Nordic. 

Since the lines are there all the time, we also suspect a hardware malfunciton. We can offer you an on-site technician if you wish or you can return it to your retailer with all the accessory and packaging that came with the TV. 

Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os igen. 

Med venlig hilsen 

Kristian 

På to sprog – vildt!

Nå, men det er da et svar der er til at forstå, så jeg ringer til Hifi-Klubben. De forklarer, at der er 14 dages DOA service (Dead On Arrival).

Det betyder for mig, at jeg ikke skal undvære tv’et til reparation. Jeg får da bare et nyt! Nu! Cool!

Well – der hvor jeg købte tv’et er der ikke flere tilbage, så sælgere undersøger hvor de findes et – og sender mig derhen.

30 minutter senere har jeg et nyt tv. Jeg fik det endda båret ud i bilen – og mit gamle (nye) tv med fejl modtages af medarbejderen i butikken uden at jeg skal skrive under, forklare eller redegøre for om noget mangler.

Nemt og lækkert!

Tænk hvis det også var sådan hos Apple og andre, som jævnligt (med rette, velsagtens) bliver skældt ud for at have lidt for meget skepsis overfor kunderne.

Samsung igen? Ja, tak.

Hifi-Klubben? Always!

Go’ hedebølge!

 

Nyt blogindlæg på Amino – denne gang om at nå salgsmålet…

Link

…læs med her og få konkret, brugbar inspiration:

http://www.amino.dk/blogs/leonbirdi/archive/2012/08/06/q3-og-q4-here-we-come-men-er-vi-klar.aspx?CommentPosted=true#1147463

Danmark mangler turister? Yes – of course – we are off course!

Det er ikke kun klimaet eller krisen som skal have skylden. Det er også vores kultur som har andel i problemet… Og det er helt sikkert ikke nok at øge markedsføringen – for det vil give nye turister med for lav genkøbsfrekvens!

Nå, tilbage til kulturen. Vor kultur?? Er den problemet? Ja, delvist.

Nu skal der nok være nogen der bliver sure. Men jeg mener det. Vor skandinaviske kultur er (som alle andre kulturer) et paradoks. På den ene side er vi effektive, punktlige og kvalitetsbevidste. Vi har styr på design, udvikling og kreativitet.

Men på den anden side er vi reserverede, fremmedforskrækkede (også overfor naboen) og rethaveriske.

Vi holder på vor ret i trafikken, synes at alle skal være lige og vil gerne hjem kl. 15.59 – og det er noget skrammel, for det skræmmer turisterne væk.

Eller rettere: Det afholder en del af dem fra at komme tilbage.

Turister falder for vores lille, pæne og velholdte land med grønne træer, lav kriminalitet og ubestikkelige politimænd. De elsker Tivoli og den (alt for) lille Havfrue…

…men de hader:

  • Små hotelværelser
  • Dyre restauranter
  • For lidt personale
  • For meget selvbetjening
  • Manglende fleksibilitet

Det er ikke en påstand – læs på fx Tripadvisor og du vil se at disse fem punkter er fremherskende blandt de utilfredse turister.

Det er fedt! Det er faktisk sinddsyg lækkert og cool, at det er den slags de klager over.

Tænk hvis det var vejret, landskabet eller de grønne skove. Så ville vi fanneme have et grande problem. Men det andet – det kan vi da fixe.

Vi kan sagtens vold-kompensere for høje priser, små hotelværelser og underbemanding ved at justere vor adfærd – ved at yde den fedeste og bedste service i hele verden.

Men vi bliver altså overhalet af et par milliarder mennesker i Kina, Indien, Tyrkiet, USA og andre steder hvor lønnen er lav og kulturen mere åben og hjertelig.

Vi burde være klogere. Vi burde gøre som fx Marriott – som jeg netop nu bor på i Ankara. Jeg har lige spenderet et time med hotellets Rooms Division Manager. Jeg spurgte ham, hvad de gør for for at være så hamrende gode. Hotellet ligger nr.1 på Tripadvisor – og det er fuldt fortjent, skal jeg hilse og sige. Fra dørmanden til receptionisten, fra bartenderen til tjeneren og poolmanageren. De har styr på det og det er ikke et tilfælde.

Han fortalte, at de “bare” gør det logiske: Alt personalet bliver grundigt trænet før de får lov at arbejde så meget som et eneste minut.

Alle ledere og supervisors træner alt personale hver eneste dag. Faktisk er der sat 15 minutter af dagligt til træning – og det var hver dag! Hver!

Well – du kan sige, at det er jo Marriott med 3.000 hoteller. Det kan vi ikke matche.

Bullsh!t – det kan vi snildt – og det vil medvirke til at imponere de turister der ikke gider vende tilbage.

Danmark er en Mercedes: Enkel, elegant, forudsigelig, dyr og stabil – men den er åbenbart pakket ind i en Skoda-krop – og så er den lige pludselig ikke lækker mere.

Der skal gøres noget: Vi skal simpelthen til at yde den fantastiske service, som andre lande kan, fordi de er født til det.

Tyrkerne, inderne, amerikanerne (nogle af dem) og japanerne mfl. De har et gen, der gør at de ikke finder gæster besværlige som vi har en tendens til. De er opdraget til at bukke, yde service og være stolte af det.

Vi siger: “Man skal jo ikke ned på knæ for gæsterne…”

Jo – de gu’ fa’en vi skal – for ellers gider de ikke betale DKK 1.800 for et rxvsygt standardværelse i Nyhavn eller køre 5 km i en fed Mercedes-taxi til mere end DKK 100.

Det med at yde service er ikke at ydmyge sig selv. Det er noget ævl!

Jeg optræder på TV2 kl. malketid om morgenen. Gratis.

Jeg drøner til ekspressmøde hos hotellets ledelse når de kalder.

Jeg sveder og løber rundt når jeg underviser.

Fordi jeg skal? Nej, fordi jeg synes det er fedt at give den gas for andre.

Ydmyger jeg mig? Er jeg underdanig? Mindreværdig?

Nej, for fanden – jeg synes, at jeg er kongen, når jeg kommer totalt flad hjem efter en 16 timers dag med TV2-optræden, kursus og arbejdsmiddag. Det er for pokker mig, der er vinderen sammen med kunderne – og de værdsætter det!

Så hvis vi nu (undskyld, hvis jeg blærer mig lidt) alle gav den en skalle, og krævede meget mere af vores medarbejdere i turistindustrien (herunder de elendige detailbutikker i byerne) så ville amerikanerne med ternede bukser og fede koner komme tilbage i 2013 og medbringe naboen og hans lige så fede unger. Med masser af dejlige dollaser i baglommen.

Det er altså ikke så svært, men vi gør det så ufattellig langhåret nogen gange.

Og jeg er sikker på, at jeg ikke bliver arbejdsløs så længe jeg ikke formår at få receptionisten ud fra skranken – eller manden i butikken til at holde døren.

Så er der godt nok langt…

…og så tager turisterne hellere til lande hvor prisen er lav, temperaturen høj og servicen i top – fra hjertet.

Kom nu, Danmark. Du kan godt – men du skal tage dig gevaldigt sammen.

God sommer fra Danmarksbooster A/S

:-) :-) :-)

Kilde: http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/ferieidanmark/ECE1685295/ekspert-om-svigtende-turister-det-er-meget-bekymrende/

Julehandlen slog fejl! Ja det tror pokker…

Jul uden gaver

…for de gode detailister (hedder det det?) er da nogle elendige strateger. Hør her:

  • Alle holder jul
  • Alle skal have gaver
  • Alle vil give gaver
  • “Alle” repræsenterer 5.5 mio danskere
  • Der er udsalg i januar…
  • …og ofte ultimo december
  • …men nu også primo december

Sikke en tåbelig cocktail af af udbud og efterspørgsel!

Der er vel ingen hoteller der sænker prisen på ferieophold i juli. Der ingen flyselskaber (med mindre de er debile) som sænker prisen når efterspørgslen er størst? Og der er nok ganske få slagtere der laver brandudsalg på flæskesteg, and og gås i december.

Hvorfor gør butikkerne det så? Hvad i alverden er den logiske (jeg forstår godt den emotionelle) baggrund for at smide om sig med rabatter når der er flest kunder i biksen – desperate kunder, endda?

Der er ingen logik. Der er til gengæld frygt, angst, manglende is i vommen og almindelig dårlig forretningsforståelse.

Men det kan laves om! Tænk på hvor giftigt det er at vænne folk til at julen er billig! Det er faktisk dobbelt farligt, fordi en stor del af de julegaver der sælges er udefineret. Med det mener jeg, at mange køber gaver “fordi de kan byttes igen” og fordi man ingen anelse har om hvad tante Amalie har behov for. Så man går i Imerco, Illum eller Ilva og køber en plaid – med 50% rabat.

Ikke fordi tante Amalie, den gamle heks, har fortjent det – men fordi hun da får noget. Hun bliver ikke glad – men heller ikke vred. Måske skuffet. Og hele pointen er: Hvis der ikke havde være udsalg, så var jeg tvunget til at finde gaven der passede hende.

Men når der er udsalg? Så finder jeg noget der ser pænt ud og som er billigt – så har jeg gjort en god handel.

Tante Amalie bytter den – og bliver skuffet når den kun er 199,00 værd og ikke de 399,00 som hun troede – taber #1

Illum, Ilva eller Imerco skal bruge tid på at bytte – og brænder inde med den plaid som de for alt i verden ville af med før jul – taber #2

Ja, og så er butikken gået glip af en voldsom fortjeneste. Se lige dette regnestykke:

Normal pris
Indkøb af plaid: DKK 99,00
Salg af plaid: DKK 399,00
Fortjeneste: DKK 300,00

Rabat pris
Indkøb af plaid: DKK 99,00
Salg af plaid: DKK 199,00
Fortjeneste: DKK 100,00

Det kostede altså 66,6% af fortjenesten af give rabat – og ved I hvad? Folk køber ikke mere fordi det er billigt. De køber i høj grad det der er tilbud, på fordi de ikke aner hvad tante Amalie ønsker sig.

Derfor er rabat i julen selvmord!
Kære butikker. Gør følgende:

  1. Sæt jer sammen og aftal at udsalget skal være et udsalg af varer der er til overs!
  2. Vent til uge 2-3 med at give rabat – så føler vi andre os ikke til grin
  3. Fokusér på at yde den excellente service der gør at vi kunder bliver loyale, tiltrukket og glade for at komme i jeres biks. Så er vi langt mindre prisfølsomme
  4. Tal julegaver med stamkunder (hvis I har nogen) allerede i oktober/november.
  5. Hjælp kunden med at kortlægge hvem der skal have hvad – og læg det til side. Så er jeg mentalt ikke så billigt til salg når Illum har plaid-fiesta til 199,00
  6. Erkend: Rabat er den dumme måde at udvide kundegrundlaget på. Service, kontakt og dialog den kloge (og billige)

Jeg ser frem til at give den gas i december 2012 – der er kun ca. 300 dage til. Kom så!

 

Kilde: http://epn.dk/brancher/detail/article2681397.ece?partner=pol

 

SAS: Så ved du at du ikke er i Frankrig mere…

IMG 0687

Så er vi på vej hjem. Igen sidder jeg i SAS’s MD81. Denne gang på række 3 – og nu med snuden mod CPH.

Kontrasten er skærende. Fra den sydfranske, hjertelige dialog med tjenere og andet godtfolk til den nordeuropæiske, tillukkede SAS-stewardesse er der bare super langt.

Det gik ellers så flot på vej herned – men på vej hjem er jeg ikke så sikker på, at min teori om SAS og deres “på-vej-til Carlzon-æraen” holder stik.

Hør her: Jeg har været en uge i Nice med familien. Det er en fornøjelse at være gæst, kunde og turist: Bon jour monsieur, au revoir monsieur, merci monsieur krydret med smil og professionel elegance.

Tjenere der holder døren, butiksansatte der går uden om disken og giver mig varen i hånden og takker fordi jeg afleverer mine surt, skattedevaluerede danske kroner til dem (vekslet med faktor 7,5 til EUR forstås).

Taxichauffører som bærer bagage, holder døre og er velklædte. Nice er nice!

Og så forventningens glæde om et rent SAS fly med top-god service ligesom på vej ned i sidste uge. Det er her at det går galt. Ikke katastrofalt – men nok til at jeg overvejer Norwegian – bare for lige at prøve det næste gang. Eller bilen. Eller toget, måske?

DB er faktisk supergode – biltoget fra Hamburg direkte til Frejus ved Cote d’Azur er bare en fornøjelse. Farligt som mine tanker allerede kredser om ikke-SAS, hva´?

Nå, jeg er måske forvænt og en forkælet nordsjællænder (hedder det det?) – men her er hvad der skete:

Vi sidder på række 4. Det er den 23 december og flyet er ikke fyldt. På række 1-3 er der tomt. Som i Villy Søvndals tale-engelsk-hjernelap. Helt tomt. Ingen pax. Niente.

Alligevel fortæller den kvindelige purser om forplejningen på business og monkey extra. Underligt.

Well, jeg sidder jo på fjerde og spørger diskret om jeg må rykke på række tre med min søn… Stop en halv: Nu sker der noget!

Den føromtalte purser går nu i gang med at flytte gardinet hen over vores hoveder. Hun forklarer at andre passagerer er blevet forvirret… Forvirret?

Nu må I kraftpetervæltemig styre jer!

Nå tilbage til historien: Jeg spørger altså diskret: “Må min søn og jeg flytte på på række tre?”

Det gjorde vi sidst, og forrige gang og gangen før – men det siger jeg jo ikke endnu.

“Nej” svarer hun – og tilføjer at “…det kan jeg ikke tilade!”

Da jeg – igen høfligt – nævner at det var ok på vej herned, giver hun sig, men ikke uden at forklare at det “…kun er fordi det er jul”

Jul? Man tror det er løgn!

Hold nu kæft og lad min opleve bare en smule fleksibilitet, konduite og service, din gamle hejre!

Nå – det lykkedes – men til gengæld vil hun ikke smile til os mere. Vi blev heller ikke tilbudt mad…

Og så det forbandede gardin der partout skulle flyttes midt i det hele.

Pointen: Hvis du vil yde service, så vær proaktiv. Flyt dog selv folk op og sig: Det er SAS’s julegave til jer.

Når jeg selv skal spørge – og allernådigst får lov inkl. sure miner – så er det mere end værdiløst.

God jul til alle – husk at være fleksibel – det giver returning customers.

Med venlig hilsen

 

Leon

 

PS: På vej ud ad flyet så jeg, at purseren bar et badge med teksten: “I am here for you”

Den Brede Tunnel – eller “Gensalg Made Easy”

Kender du den brede tunnel? Ved du, at den brede tunnel er din ven? Er du opmærksom på at den brede tunnel kan gøre dig rig?

Den brede tunnel er en måde at betragte salgets cyklus på. En typisk salgscyklus starter som en bred tunnel og ender smalt:

1. Der er 100 potentielle købere som søger en ny bil
2. De 10 af dem kommer ind i din butik – resten går til konkurrenten
3. Ud af de 10 der besøger dig, beder otte om en prøvetur
4. Af de otte vælger to at købe en bil hos dig

Tunnelen begynder altså med at være 100 meter bred og ender med at være to meter bred.

Men hvad sker der efter salget?

Continue reading

De halvsure kunder leger gemmeleg!

Ja, det gør de.

De rigtig sure – dem der helst så dig aflivet – de skal nok klage.

De lidt sure, de mugne – dem hører du næsten aldrig noget fra. Og det er et problem!

Inden vi starter: Dette er ikke et indlæg om at tackle klager. Det kan du nemlig gøre på tre måder:

  1. Du forebygger
  2. Du behandler
  3. Du ignorerer

…men det er ikke det vi vil i dag. De ser vi på en anden dag.

Nu vil vi nemlig gøre det som ingen gør:

Vi vil opsøge utilfredse kunder som ikke har tænkt sig at klage! Continue reading