90% af dine kunder lyver – eller tier…

John Goodmann: Strategic Customer Service

Det er skræmmende:

90-95 af dine kunder fortæller dig ikke at de er utilfredse når de køber billige produkter!

Så når en kunde brokker sig, ja så er der op mod 19 andre der også sure – men de giver sig ikke til kende.

Lidt bedre er det, hvis vi taler om dyre produkter. Så er det op mod halvdelen der klager når de er utilfredse. Pyha!

Ja, pyha siger du, men der er stadig 50% som intet siger. Intet – de skrider bare. Måske. Eller sviner dig på facebook, trustpilot eller på tripadvisor. Det kommer an på hvilken branche du er i.

Hvad konsekvensen er? Flere:

Du får ikke information der gør at du kan redde relationen med de af kunderne som intet siger.

Du får ikke viden om fejl i produktion, kundeservice eller andet som du kan bruge til at forbedre butikken med. Øv.

I sidste ende koster det dig penge – men der er heldigvis en masse du kan gøre. Som du garanteret ikke har 100% styr på i dag:

Du kan indføre en før, under og efter-strategi for at fange stumme, sure kunder. Lad os antage, at du sælger printere. Du ved, at der er enkelte kunder som har haft problemer med den nye HP printer. Den er lidt svær at installere på det trådløse netværk – og så kan den drille når kunden ikke bruger noget godt papir.

Det betyder at der en gang om ugen er en kunde der brokker sig – og efter at du har læst artikeludsnittet herover, ved du at der nok snarere er en kunde om dagen (eller flere) som har problemer.

Du kan ikke løse problemet via information, for du ved af erfaring at de ikke gider læse en masse. Hvad nu?

Jo, du lægger en FUE plan (før, under og efter):

Før levering siger du udtrykkeligt til kunden: “Jeg ved at der er nogle kunder som synes af wifi-opsætningen driller. Lov mig at du ringer til os på vores support hvis det sker – vi kan hjælpe dig”

Haps, så fjerner du en god del af de sure, stumme kunder.

Under levering (altså når kunden er ved at installere) har du lagt en stor gul seddel med en wifi FAQ ind så kunden ikke kan overse den. Igen er der en opfordring til at kontakte jeres support, hvis noget driller.

Haps, så fjerner du flere stumme kunder med nedadvendte mundvige.

Efter leveringen, fx nogle dage efter, kontakter du kunden. Det kan være telefonisk, eller på mail, doesn’t matter. Bare mailen ser individuel ud og ikke er tydeligt automatic i udtrykket.

Tredje haps: Nu fanger du de allersidste sure kunder uden stemme.

Undskyld, hvad sagde du? Nåååh. At det har I ikke tid til?

Hold nu kæft, din knude. Du har ikke tid til at lade være – og du har slet ikke regnet på det. Kom igen!

Du har jo glemt en vigtig faktor: Når du har fat i kunden (uanset om det er F, U eller E) så kan du jo gøre mere end bare at fixe problemer. Du kan følge op for at sælge mere!

Du har jo en genial mulighed for at sælge toner, flere printere og helt andre ydelser. Det kræver sådan set blot, at du spørger:

“Hvor plejer I at købe toner?”

“Hvis du skal bruge mere it, fx printere, pc’er og så’n – så er vi kun glade for at kunne hjælpe (pause) – hvornår skal du næste gang bruge noget?”

“Må jeg ringe/maile når vi har noget som jeg tror du kan bruge?”

Get it? Pludselig vender du en potentiel utilfreds og ikke-kommunikerende kunde – en sur trustpilot-kandidat – til en mersalgsmulighed.

Er livet ikke fedt? Tænk hvor lille forskel der er på at være ignorant og uvidende – og på at være Kong Kurrent Dræber!

Kill, kill!

PS: Stay tuned for kommende indlæg om service og loyalitet…

PPS: Kilde: “Strategic Customer Service”, John Goodmann

Link: http://www.amazon.com/Strategic-Customer-Service-Managing-Experience/dp/0814413331 – og få dig så en Kindle!

Vide mere? http://www.amino.dk/blogs/leonbirdi/

…og læs så lige denne: http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1910159/forbrugere-klager-ikke-paa-restauranten-men-derhjemme/

 

Er du til film?

Det er jeg. Her er min (meget roste…) Hotelbooster DVD på nettet – lige til at streame.

Der er 11 kapitler i alt.

Første kapitel er ude nu. Resten følger:

Mersalgscirkus?

Ud over at være en sympatisk butik – dette Cirkus Arli – så kan de noget som mange andre ikke kan. De kan sælge! Mersælge!

Da vi (som vi plejer) tog med gode venner i cirkus her i weekenden, talte vi om hvordan det egentlig løber rundt:

a. Hvor meget kan et cirkus som fx Arli egentlig omsætte på en aften?

b. Hvis der nu fx. i gns. er 100 tilskuere, så regnede vi omsætningen ud til DKK 10.000 pr. dag. Ikke meget.

c. Arbejder de med noget helt andet i vinterhalvåret – simpelthen for at tjene penge?

d. Er de på finansloven under noget kultur-støtte-something?

Uanset hvad, så kunne vi ikke lade være med at tænke på, at det var imponerende at se en familie og deres indhyrede (sådan nogen som man hyrer ind…) medarbejdere udfylde en masse roller på et par timer: Billetsælgere, billet-checker, kiosksælger, vagt, tekniker, klovn, artist osv. osv.

Vi var især imponeret over at der på den ene side måtte være enormt meget arbejde (de besøger over 100 byer på en sæson). På den anden side kunne der umuligt være en masse penge – så kudos til Arli for at levere en energisk og godt show uden at blive forgyldt.

Det kunne mange (jeg kunne aldrig drømme om at nævne 3F i denne sammenhæng) lære en del af. Sorry.

Well – det var det med det mersalg. Og nu bliver det interessant, for Arli omsætter markant mere end blot billetterne. Og de har givetvis en skyhøj DG på deres mersalgsvarer.

Vi var syv i selskabet. Totalpris for billetter DKK 975,00

Men vi blev fristet. Se hvad vi købte:

1. Popcorn og vand DKK 150
2. Lysende roterende dims til ungerne DKK 100
3. Slik DKK 150
4. Mere vand DKK 80

Og det bedste: I finalen sender artisterne sæbebobler ud over publikum. De pistoler de benytter er til salg ved udgangen.

5. Sæbeboblepistoler DKK 160

Vi spenderede altså DKK 640 oven i de DKK 975 for billetterne. Det er et mersalg på 65% – og vi var ikke dem der købte mest.

Cool for dem, og de var ikke bange for at sælge:

Før pausen: “Gå nu ud og nyd en vand og popcorn…”

Ved finalen: “Vi sælger souvenirs i kiosken til højre for udgangen…”

Uden at blinke – uden at udstråle usikkerhed – for der skal bare omsættes. Dejligt :-)

Jeg ved godt, at alle tingene der blinker og spytter bobler er “Made in et-eller-andet-land-der-ikke-kender-til-kvalitet”. Det er godt for DG, for jeg vil vædde med at de ting de sælger for en hund har kostet en tier i indkøb. Så de 640 ekstra kroner er nok 500 værd i DB. Ikke tosset.

Det bedste var, at mersalget skete sympatisk, naturligt og direkte.

Og det allerbedste, der viser at Arli kan balancere mellem profit og service: Da vores venners søn smadrede sin sæbeboblepistol (plastik mod asfalt = av!) byttede Arli den resolut uden at blinke. Gratis. Selv om det udelukkende var brugerfejl.

Konklusion
Når du skal sælge mere, så fokusér på høj DG, direkte kommunikation og fleksibilitet. Dette eksempel fra Arli kan med fordel kopieres i enhver detailbutik og kiosk – i et hvert pizzzeria og alle restauranter – faktisk i alle (uden undtagelse) virksomheder der sælger.

Men skal man være cirkusdirektør for at regne den ud?

Smuglæs i den nye bog om hoteller

Link

Mersalg og service. Læs, planlæg og se resultater på en time!

http://ipaper.ipapercms.dk/Birdi/eBooktrial/HotelboosterGratisKapitelReception/

Har du styr på dine leads?

…jeg mener: Du har ti leads – men hvor mange af dem bliver til betalende kunder?

Glæd dig til et dybdegående blogindlæg om dette emne.

Lander til bededagsferien!

 

Detailhandlen mister milliarder til nethandel i udlandet – det er da klart!

Se lige denne før du læser videre: http://epn.dk/brancher/detail/article2748335.ece

Problem? Ja – og helt klart noget der skal tages seriøst…

Nethandel truer detailhandlen

…men betyder det, at den danske detailhandel ingen chance har?

Det tror jeg ikke. Hvis vi ser på detailhandlen, så er der en række gode argumenter for at den kan overleve – også når internethandlen vokser sig endnu større:

1. Jeg kan føle på varen

2. Jeg kan prøve / smage / fornemme om det er noget for mig

3. Jeg kan få professionel rådgivning, så jeg vælger den rette vare med det samme

4. Indkøbsoplevelsen kan i sig selv gøre det interessant at bevæge mig væk fra min pc

5. Der vil ofte være mere tryghed for køber, når man kan se sælger i øjnene.

Smukt – i teorien – men det er desværre på to af ovenstående væsentlige punkter at detailbutikkerne fejler big time – når de altså fejler.

Den professionelle rådgivning i punkt 3 kan være svær at få øje på. Jeg orker ikke at nævne antallet af tøjbutikker, radio/tv butikker og andre forretninger som jeg intet får ud af at være i dialog med.

“Kan du anbefale mig et godt fjernsyn”

“Jeg skal have ny computer til mit kontor – hvad skal jeg være opmærksom på?”

“Min bil er ved at være gammel og træt – kan du hjælpe mig med en ny?”

Rimelige spørgsmål fra en ikke-ekspert. Til en formodet ekspert.

Problemet? At svaret ofte er uengageret – i kombination med at den såkaldte sælger ved mindre om sit produkt, end jeg selv gør efter tyve minutter googlen. Det er noget jams, som en af mine kunder siger (han er vist jyde).

Tryghed, så. Som nævnt i punkt 5. Det må da batte noget. Jeg handler med et menneske – ikke med en ukrainsk webshop som har stjålet varelageret i Bremen.

Jamen, for pokker – det er da aldrig et reelt problem. Jeg kan bruge Paypal, kreditkort eller andre tryghedsskabende betalingsformer. De garanterer mig 100% sikkerhed og jeg kan returnere varen uden sure miner – og uden at nogen stiller spørgsmål. Pengene ruller simpelthen bare retur på kontoen og så er vi kvit.

Så hvorfor er detailhandlen truet? Fordi der ikke er value for money alle steder.

Fordi de udenlandske sites ofte er billige og top-professionelle. Tænk på Yoox. de sælger lækkert tøj og når mine kone handler der kan hun kvit og frit returnere eller bytte uden vrøvl. Hun betaler ikke engang for portoen – den æder Yoox. Det er da konkurrence der vil noget!

Fordi jeg ikke får den dialog, rådgivning, oplevelse og tryghed som retfærdiggør at varen koster 15% mere når jeg går ind i en gennemsnitlig dansk detailbutik.

Løsningen: Ja, den starter med at lederne ansætter nogen der vil og kan, snarere end nogen der har tre års erfaring fra Føtex.

Dernæst skal lederne stille krav til totaloplevelsen, dvs. at medarbejderen har fuldstændig styr på kunden fra døren går op til kunden forlader biksen:

1. Kunde kommer ind
2. Kunde ser sig omkring
3. Kunde piller ved varer
4. Kunde stiller spørgsmål
5. Kunde afgiver ordre
6. Kunde betaler
7. Kunde får udleveret vare i pose
8. Kunde går igen

Der er jo nærmest ingen af tudebutikkerne her har nogen som helst begreb om at der er disse 8 kontaktpunkter (og flere til) – og der er fanme (scusi) ingen af dem som har en plan for at give den gas og imponere kunden i hvert af de 8 punkter. Er der vel?

Endelig skal medarbejderen kunne foretage en simpel behovsafdækning – og have produktkendskab som kan formidles på kundens præmisser.

Se på Toys R Us, den lokale slagter, din tyrkiske grønthandler og pigen der står i sin egen tøjbutik og smiler når du går efter at have oset i en time.

Det er dem der forhindrer mig i at shoppe på nettet, fordi de er på, de har en holdning til service, til at lade mig prøve, smage og lege.

De har styr på de 8 punkter – og de husker at give mig et godt råd eller en venlig hilsen med på vejen.

De er fleksible og har en præ-programmeret holdning til “hvad vi gør når der kommer en kunde som er utilfreds – og som har glemt kvitteringen?”.

Det er dem du vil lege med – ikke de arrogante, tyggegummignaskende, med-hinanden-snakkende medarbejdere der hyres i hobetal af uambitiøse kæder og småbutikker. De giver nemlig ingen merværdi – ofte gange tværtimod.

Så er det bare så let? Skal vi bare træne, måle, stille krav og så videre?

Måske. I skal i hvert fald ikke pive, uden at have givet nettet kamp til stregen!

Kæmp for Helvede!

Og lad os gerne få vækket de uduelige politikere (på begge fløje) der stadig mener at en momssats på 25% og et nettoskattetryk på omkring de 80% er befordrende for erhvervslivet!

Men hvem i alverden skal man så stemme på? Beats me, som de siger i USA når de ikke kan svare.

Sådan fejrer man mersalget på et Hotelboostet hotel

Cool, ikke?

Et hotel i Københavns centrum. De har omkring 250 værelser og har mersolgt for 60.000 alene på opsalg ved check-in – ja, altså siden 1. marts!

60.000 på 15 dage – bare ved at stille et, simpelt spørgsmål til gæsterne når de checker ind.

Fejres bedst med kage og pilsnere. Skål og tillykke til receptionen!

PS: Speciel anerkendelse til den unge Nina – du var cool i dag :-)

Ved du, at du kan få flere ordrer ved at…

…opgradere kontakten?

Say what? Jo se lige herunder:

OK – det jeg prøver at sige er, at mange – også du, måske – gør det rigtige forkert. Eller gør det forkerte rigtigt – eller for sent. Forvirret? Følg med her.

Case: Du sidder og arbejder på din pc. Der tikker en mail ind fra en potentiel kunde: “Hej, jeg kan se at I sælger dit og dat. Hvad koster to ditter og en dat? Kan I levere hurtigt? Med venlig hilsen Sven-Bent”

Du tænker “Cool – en salgsmulighed. Jeg rykker!” og du mailer retur. Mailer? Ja, det gør 75% af dem jeg skriver til. De næste 20% svarer aldrig. De sidste 5% ringer.

OK. Så folk vælger forskellige kommunikationskanaler. Men der er mere: TIming.

Der er nemlig nogen der svarer straks – dvs. efter minutter. Andre der svarer efter nogle timer – og nogen som svarer efter nogle dage.

Der er altså to parametre her: Kommunikationskanal og hastighed. Også kaldet “quality” og “speed” ovenfor.

Det er nok indlysende at den der ringer – eller booker et møde for at høre mere – har bedre chancer end ham der mailer.

Det er også indlysende at ham der svarer nu har bedre chancer end ham der aldrig svarer.

Og den rette kombination medfører så nok højere salgsrate end den forkerte kombination.

Nu siger du: “Ja, det er godt med dig, din teoretiker-konsulent-der-er-så-klog-at-han-kunne-undvære-hovedet, men jeg har så travlt at det er umuligt at ringe, så det er bare synd. Jeg varer mine mails med en mail, mine telefoner med et telefonopkald for sådan er min verden.”

Hvad siger jeg så?

1. At du er en tumpe fordi du ikke bare prioriterer at ringe/mødes der hvor der er max gryn i sigte?

2. At du er “vi-plejer” ramt?

3. At du siger: “Folk bliver sure over at jeg ringer og foreslår et møde, når de nu tydelig har indikeret, at de vil maile sammen?”

4. At du ikke tør respondere kvikt fordi det virker desperat?

Ha, det siger jeg nemlig slet ikke, for så umulige læsere har denne blog ikke.

Derfor: Vis dine umulige, plejer-ramte kolleger skitsen ovenfor – og bed dem få fingeren ud, både sådan kvalitetsmæssigt og tidsmæssigt. Forklar dem, at sandsynligheden for at salg øges ved at være kvik – og ved at komme tættere på kunden!

Garanteret!

PS: Husk også at stille telefonen videre så den altid bliver taget hurtigt. Det er bedre at yngste elev tager mod besked om at du ringer tilbage, end at kunden opgiver og ringer videre til konkurrenten…

Detail! Kom nu ind i kampen!

Jeg er en glad mand. Jeg ser muligheder for detailbranchen her til lands. Hør nu lige her:

Jeg har netop læst denne bog: http://insidethemindoftheshopper.com/ og har lært en masse:

  1. Salget går amok når kunden er i dialog med en sælger (det vi kalder en ekspedient i Danmark)
  2. Butikker der er overskuelige øger salget markant (dvs. lave reoler som man kan se henover)
  3. 80% af kundens tid benyttes til at bevæge sig rundt i butikken – ikke på at købe eller se på varer
  4. Kunder der køber tilbudsvarer ved kun om 50% af varerne at de er nedsat – de sdste 50% køber de uden at vide at varen er sat ned.
  5. 40% af de kunder de ved at de køber en vare på tilbud, ville have købt den til fuld pris alligevel
  6. Kunder søger hurtigt mod bunden af butikken
  7. Når kunden rammer bunden af butikken, søger de til venstre og mod udgangen
  8. I England, Australien og Japan søger kunderne mod højre
  9. 45% af alle kunder benytter en indkøbsseddel
  10. Den mest effektive måde at promovere varer på er ikke lave pris – det er korrekt placering, fx. på endegavle

Hvad har din detailist gjort for dig i dag?

Bedre service når du mersælger – en lille case

Det er tankevækkende – og måske lidt banalt – men her får du lidt serviceinspiration fra et garnihotel i København:

Der serveres morgenmad – dvs. tjener #1 stopper gæsterne og afkræver værelsesnummeret. Tjener #2 og #3 farer rundt og rydder borde – ægte tallerkentaxier.

Konsulenten ankommer. Råber, slår og tuder.

Tjenerne retter ind – smiler lidt over den åbenlyse og overdrevne fokus på fajance i stedet for på gæster.

Vi aftaler lidt nye procedurer:

1. I stedet for “ROOM NUMBER???” siger vi nu: “Good morning sir. Let me find you a table… What is your room number, by the way?”

2. Tjenerne opsøger gæsterne og hører om de ønsker specialkaffe mod betaling? 10-15% siger “ja tak”…

Enkelt – og tankevækkende på to punkter:

1. Vi øger salget af kaffe markant. Ikke en cash-cow men dog 100.000 på bundlinien pr. år

2. Gæsterne oplever en markant bedre service – og tjenerne kan konkret måle det på at de får langt flere smil og positive tilkendegivelser.

Har det krævet mere tid? Nix – ikke et sekund – for tjenerne var der i forvejen…

…jo, hvis jeg skal være ærlig, så tager det lidt længere tid nu, for der skal serveres kaffe – men til gengæld er rygepauserne midt i servicen væk. Hvor mon de blev af?

Konklusion: Mersalg der lykkes 10% giver 100% service – ikke dårligt!

Spørgsmål: Kan man overføre dette til lobbyen, baren eller andre steder?

Svar: Prøv! God weekend!