To x fem sekunder er nok til at gøre en forskel!

Supermarket flyingI dag var jeg i SuperBest. Jeg skulle købe lidt mad. Min søn på otte år var med og vi havde haft en dejlig dag med bowling og frokost i byen.

Nu skulle vi et kort smut ind i SuperBest og derefter hjem og lave god mad.

Banal hverdagsaktivitet – men der skete noget uventet!

Da vi havde købt ind og gik frem mod kassen skete den ene ting som jeg faktisk bemærkede – og som sker ufattelig sjældent:

Kassedamen (pigen) fik øjenkontakt med os. Hun smilede selv om vi var fem meter væk – og jeg tror egentlig at hun mente det! Jeg blev spontant glad – og tænkte samtidig, at det var utroligt så lidt der skal til for at glæde min primitive sjæl.

Derefter skete den næste ting:

Kassedamen tager en bakke tomater vi har købt og siger: “Jeg synes ikke de ser friske ud. Se, de er helt rynkede et par af dem. Vil du ikke have en anden bakke?”

Det ville jeg – og efter at have betalt gik vi hen og tog en ny bakke tomater.

Jeg tænker på, at der er så mange små ting som kan gøre en forskel i masser af situationer:

Når jeg kører taxi, går ind i en bus, kommer ind i Matas, Fona eller banken og når jeg ringer til kommunen.

Men 9 ud af ti gange sker det ikke…

Hvad er din plan for de 2 x 5 sekunders serviceboost som du endnu ikke har sat i system?

 

90% af dine kunder lyver – eller tier…

John Goodmann: Strategic Customer Service

Det er skræmmende:

90-95 af dine kunder fortæller dig ikke at de er utilfredse når de køber billige produkter!

Så når en kunde brokker sig, ja så er der op mod 19 andre der også sure – men de giver sig ikke til kende.

Lidt bedre er det, hvis vi taler om dyre produkter. Så er det op mod halvdelen der klager når de er utilfredse. Pyha!

Ja, pyha siger du, men der er stadig 50% som intet siger. Intet – de skrider bare. Måske. Eller sviner dig på facebook, trustpilot eller på tripadvisor. Det kommer an på hvilken branche du er i.

Hvad konsekvensen er? Flere:

Du får ikke information der gør at du kan redde relationen med de af kunderne som intet siger.

Du får ikke viden om fejl i produktion, kundeservice eller andet som du kan bruge til at forbedre butikken med. Øv.

I sidste ende koster det dig penge – men der er heldigvis en masse du kan gøre. Som du garanteret ikke har 100% styr på i dag:

Du kan indføre en før, under og efter-strategi for at fange stumme, sure kunder. Lad os antage, at du sælger printere. Du ved, at der er enkelte kunder som har haft problemer med den nye HP printer. Den er lidt svær at installere på det trådløse netværk – og så kan den drille når kunden ikke bruger noget godt papir.

Det betyder at der en gang om ugen er en kunde der brokker sig – og efter at du har læst artikeludsnittet herover, ved du at der nok snarere er en kunde om dagen (eller flere) som har problemer.

Du kan ikke løse problemet via information, for du ved af erfaring at de ikke gider læse en masse. Hvad nu?

Jo, du lægger en FUE plan (før, under og efter):

Før levering siger du udtrykkeligt til kunden: “Jeg ved at der er nogle kunder som synes af wifi-opsætningen driller. Lov mig at du ringer til os på vores support hvis det sker – vi kan hjælpe dig”

Haps, så fjerner du en god del af de sure, stumme kunder.

Under levering (altså når kunden er ved at installere) har du lagt en stor gul seddel med en wifi FAQ ind så kunden ikke kan overse den. Igen er der en opfordring til at kontakte jeres support, hvis noget driller.

Haps, så fjerner du flere stumme kunder med nedadvendte mundvige.

Efter leveringen, fx nogle dage efter, kontakter du kunden. Det kan være telefonisk, eller på mail, doesn’t matter. Bare mailen ser individuel ud og ikke er tydeligt automatic i udtrykket.

Tredje haps: Nu fanger du de allersidste sure kunder uden stemme.

Undskyld, hvad sagde du? Nåååh. At det har I ikke tid til?

Hold nu kæft, din knude. Du har ikke tid til at lade være – og du har slet ikke regnet på det. Kom igen!

Du har jo glemt en vigtig faktor: Når du har fat i kunden (uanset om det er F, U eller E) så kan du jo gøre mere end bare at fixe problemer. Du kan følge op for at sælge mere!

Du har jo en genial mulighed for at sælge toner, flere printere og helt andre ydelser. Det kræver sådan set blot, at du spørger:

“Hvor plejer I at købe toner?”

“Hvis du skal bruge mere it, fx printere, pc’er og så’n – så er vi kun glade for at kunne hjælpe (pause) – hvornår skal du næste gang bruge noget?”

“Må jeg ringe/maile når vi har noget som jeg tror du kan bruge?”

Get it? Pludselig vender du en potentiel utilfreds og ikke-kommunikerende kunde – en sur trustpilot-kandidat – til en mersalgsmulighed.

Er livet ikke fedt? Tænk hvor lille forskel der er på at være ignorant og uvidende – og på at være Kong Kurrent Dræber!

Kill, kill!

PS: Stay tuned for kommende indlæg om service og loyalitet…

PPS: Kilde: “Strategic Customer Service”, John Goodmann

Link: http://www.amazon.com/Strategic-Customer-Service-Managing-Experience/dp/0814413331 – og få dig så en Kindle!

Vide mere? http://www.amino.dk/blogs/leonbirdi/

…og læs så lige denne: http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1910159/forbrugere-klager-ikke-paa-restauranten-men-derhjemme/

 

Service er 90% bullshit

1blog-pics3Skuespil, snyd, bedrag, løgn og iscenesat skuespil… Ikke for alle, men for nogle.

Men det virker!

På et kursus for nogle år siden talte vi om at tilføre (iscenesat) service i en hotelreception. Vi brainstormede over dette spørgsmål: “Hvad kan vi gøre fra gæsten kommer til gæsten går, for at give ham en oplevelse af at være vigtig og i centrum?”

Der kom mange gode idéer:

  • Rejse os op
  • Søge øjenkontakt
  • Smile
  • Hilse
  • Holde døren
  • Holde fokus

Jeg spurgte: “Hvad tænker I om disse ting?”

En af deltagerne svarede: “Jeg tænker, at det er ynkeligt! Vi sidder her os taler om banaliteter som vi for Fanden godt ved, at vi skal gøre. Det er bare basis… Men vi gør det sgu ikke i hverdagen…”

Hendes svar er meget typisk. Det er banalt – men vi gør det ikke. Ikke altid.

OK, men så lad os gøre det 100%. Hver gang. Alle, Hver dag. Og lad os så senere videreudvikle derfra. Den gode nyhed er jo, at det dels giver pote (kunderne bliver glade) og at det er low-tech – altså ret simpelt. Det kræver ingen uddannelse, ingen teknologi (bortset fra en dør…) og det koster intet.

Nå, men vi satte det altså igang og lagde planer og fulgte op. Alt gik godt. Kunderne blev glade (surprise…) og medarbejderne havde en fest – men ikke alle.

En ung receptionist forklarede, at han godt kunne se, at det var rigtigt at skabe kontakt, at smile og se op fra skærmen – men en ting syntes han var til grin:

“Jeg gider altså ikke følge folk til døren. Det er så akavet. Døren er jo automatisk og går op når man nærmer sig den – vil du ha’ at jeg skal slå automatikken fra og så flå den op for gæsten?”

Jeg gloede på ham. Han jokede ikke. Han mente helt alvorligt at men ikke kunne “holde” en automatisk dør. Det kan man jo heller ikke, men han missede pointen. Pointen i stort set alt servicearbejde. Pointen kommer her. Nedenfor, er du klar?

Pointen: “90% af dit servicearbejde er, at du bullshitter”

At du siger: Er alt ok?

Du går med hen til døren, giver hånd og siger “god rejse”

Du spørger: “Må jeg tage din kuffert / taske / pose?”

Du undersøger: “Hvordan har dit ophold været?”

…og 90% af det er bullshit – for du ved at de siger: “Det har været super” eller “Nej, tak den vejer ikke noget”

Du ved at døren går op, når de er to meter fra den – så du bullshitter.

Men det virker! Det er ikke handlingen der giver point.

Det er hensigten. Viljen til at yde. Signalværdien i at bevæge dit korpus ud fra skranken, ud i sneen eller regnen.

That’s the game! Bullshit der kommer fra hjertet.

Kan med fordel afprøves hos SAS, i Fona, hos bageren og når der kommer kunder til møde på dit kontor…

Happy bullshitting – og husk at ovenstående er forskellen på *** og *****

PS: Læs i øvrigt denne artikel om at bullshitte sig til et bedre liv…

 

Nyt år – er du klar til at booste din service, så du tjener flere penge?

Inge Correll siger i et interview i JP, at vi ikke skal sige “godt nytår” i det meste af januar. Vi mener det ikke, det bliver en floskel og så er det værdiløst.

Javel, så fru – eller måske er det frøken – Correll mener altså at det der kommer ud af munden på folk er meningsløst fordi det bliver sagt på det forkerte tidspunkt?

Eller mener hun at det er måden det bliver sagt på, som ikke er korrekt?

Jeg ved det ikke – du kan se et link til artiklen nederst på siden her – men det er noget sludder at vi skal stoppe med at sige “godt nytår” eller “ha’ en god dag” på et bestemt tidspunkt! Noget sludder fordi det sjældent er indholdet af det vi siger som provokerer. Det er måden vi siger det på.

Lige nu sidder jeg på Mols-Liniens ultra gyngende megafærge på vej til Aarhus. Her er travle folk på vej hjem – eller ud. De er trætte. De er sultne. De er ved at slutte arbejdsdagen, men de har lige en uundgåelig time på den her swingende, hoppende og gyngende aluminiumskolos.

…og de er glade! Ikke fordi vi er forsinket. Ikke fordi en enkeltbillet koster op til DKK 850. Ikke fordi de har kvalme og maden dufter herligt…

Nææh, fr. C. De er glade bla. fordi der foregår en systematisk positiv, kunstig, planlagt og repetitiv påvirkning af os passagerer fra vi kommer om bord til vi checker ud i Aarhus uden bolle-å.

Det der sker, når jeg sidder og observerer personalet og medpassagererne, er nemlig at personalet begynder med at skyde:

“God aften og velkommen om bord”

“Tak fordi De valgte at lade Dem transportere af os”

“Kom godt hjem”

Rutine, rutine og atter rutine. Pakket ind, javist, i venlig og smilende adfærd – også ham på vogndækket der bad mig standse lige dér. Han smilede ikke, men han var venlig.

Jeg er stensikker på at den systematiske påvirkning har en god del af ansvaret for den gode stemning der hersker her.

Vi mennesker er nemlig ikke så hysteriske og analyserende som artiklen med den selvbestaltede Emma Gad anno 1980, 1990, 2000 etc. påstår.

Vi æder normal, venlig og høflig adfærd råt. Vi tolker naturligvis ubevidst (og os konsulenter bevidst…) om afsenderen nu også mener det bare lidt… Men vi æder det, vi elsker det og vi tror sgu osse på at det er på grund af vores charmerende personlighed, at venligheden lige rammer os!

God service er selvfølgelig “give and take” forstået sådan at den venlige borger, kunde eller gæst nok får mere service end den sure, indesluttede og gulvfokuserede.

Men afsenderen påvirker i høj grad modtageren som påvirker afsenderen. Og det er vel leverandøren der skal tage initiativet til at charmere kunden?

Nå, men jeg synes ikke at vi skal lytte til firkantede, ældre damer med regler for det gode nye år eller den gode weekend.

Jeg for min del bliver ved med at prøve på at skjule min dårlige personlighed, ved at klistre mig ind i et lag af påtaget høflighed. Og jeg opfordrer alle med kunde-, borger- eller gæstekontakt til at gøre det samme. Hele tiden, hver dag.

I har så den fordel, at I er både sødere, mere tolerante etc. end den sure konsulent her på bloggen.

Kan I så komme i gang!

PS: Undersøgelser viser, at når din kundeservice øges med fx en procent, så kan du øge prisen med en procent… Tænk lige over det!

Inge Correll og “Godt Nytår”

http://m.epn.dk/samfund/arbmarked/miljo/article4972359.ece

Er du til film?

Det er jeg. Her er min (meget roste…) Hotelbooster DVD på nettet – lige til at streame.

Der er 11 kapitler i alt.

Første kapitel er ude nu. Resten følger:

Samsung + Hifi-klubben + fejl = God oplevelse…

Sådan er det i min familie: Do it yoursælf ellers bliver det ikke til noget.

Det handler om min fødselsdagsgave. “Jeg ønsker mig et nyt tv” siger jeg til fruen i god tid inden den 21. maj hvor jeg ifølge diverse offentlige papirer er født.

På dagen: Kein Fernseh-apparat!

“Du får det når vi er færdige med at bygge om” siger fruen mildt.

Vi bygger om. Intet tv. Jeg venter. Stadig intet.

Så går jeg i aktion. Nyt Samsung hos Hifi-Klubben. Faldet 2.000 siden min f-dag så det er en god handel.

Jeg sætter det op på væggen. Tænder og nyder et fantastisk billede…

…lige indtil der sker et-eller-andet og skærmen går – ikke i sort – i lilla. Med striber.

Øv! Nå, jeg skriver fluks til Samsung. Dagen efter får jeg denne mail:

Hej Leon 

Tak for din henvendelse til Samsung Electronics Nordic. 

Since the lines are there all the time, we also suspect a hardware malfunciton. We can offer you an on-site technician if you wish or you can return it to your retailer with all the accessory and packaging that came with the TV. 

Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at kontakte os igen. 

Med venlig hilsen 

Kristian 

På to sprog – vildt!

Nå, men det er da et svar der er til at forstå, så jeg ringer til Hifi-Klubben. De forklarer, at der er 14 dages DOA service (Dead On Arrival).

Det betyder for mig, at jeg ikke skal undvære tv’et til reparation. Jeg får da bare et nyt! Nu! Cool!

Well – der hvor jeg købte tv’et er der ikke flere tilbage, så sælgere undersøger hvor de findes et – og sender mig derhen.

30 minutter senere har jeg et nyt tv. Jeg fik det endda båret ud i bilen – og mit gamle (nye) tv med fejl modtages af medarbejderen i butikken uden at jeg skal skrive under, forklare eller redegøre for om noget mangler.

Nemt og lækkert!

Tænk hvis det også var sådan hos Apple og andre, som jævnligt (med rette, velsagtens) bliver skældt ud for at have lidt for meget skepsis overfor kunderne.

Samsung igen? Ja, tak.

Hifi-Klubben? Always!

Go’ hedebølge!

 

Danmark mangler turister? Yes – of course – we are off course!

Det er ikke kun klimaet eller krisen som skal have skylden. Det er også vores kultur som har andel i problemet… Og det er helt sikkert ikke nok at øge markedsføringen – for det vil give nye turister med for lav genkøbsfrekvens!

Nå, tilbage til kulturen. Vor kultur?? Er den problemet? Ja, delvist.

Nu skal der nok være nogen der bliver sure. Men jeg mener det. Vor skandinaviske kultur er (som alle andre kulturer) et paradoks. På den ene side er vi effektive, punktlige og kvalitetsbevidste. Vi har styr på design, udvikling og kreativitet.

Men på den anden side er vi reserverede, fremmedforskrækkede (også overfor naboen) og rethaveriske.

Vi holder på vor ret i trafikken, synes at alle skal være lige og vil gerne hjem kl. 15.59 – og det er noget skrammel, for det skræmmer turisterne væk.

Eller rettere: Det afholder en del af dem fra at komme tilbage.

Turister falder for vores lille, pæne og velholdte land med grønne træer, lav kriminalitet og ubestikkelige politimænd. De elsker Tivoli og den (alt for) lille Havfrue…

…men de hader:

  • Små hotelværelser
  • Dyre restauranter
  • For lidt personale
  • For meget selvbetjening
  • Manglende fleksibilitet

Det er ikke en påstand – læs på fx Tripadvisor og du vil se at disse fem punkter er fremherskende blandt de utilfredse turister.

Det er fedt! Det er faktisk sinddsyg lækkert og cool, at det er den slags de klager over.

Tænk hvis det var vejret, landskabet eller de grønne skove. Så ville vi fanneme have et grande problem. Men det andet – det kan vi da fixe.

Vi kan sagtens vold-kompensere for høje priser, små hotelværelser og underbemanding ved at justere vor adfærd – ved at yde den fedeste og bedste service i hele verden.

Men vi bliver altså overhalet af et par milliarder mennesker i Kina, Indien, Tyrkiet, USA og andre steder hvor lønnen er lav og kulturen mere åben og hjertelig.

Vi burde være klogere. Vi burde gøre som fx Marriott – som jeg netop nu bor på i Ankara. Jeg har lige spenderet et time med hotellets Rooms Division Manager. Jeg spurgte ham, hvad de gør for for at være så hamrende gode. Hotellet ligger nr.1 på Tripadvisor – og det er fuldt fortjent, skal jeg hilse og sige. Fra dørmanden til receptionisten, fra bartenderen til tjeneren og poolmanageren. De har styr på det og det er ikke et tilfælde.

Han fortalte, at de “bare” gør det logiske: Alt personalet bliver grundigt trænet før de får lov at arbejde så meget som et eneste minut.

Alle ledere og supervisors træner alt personale hver eneste dag. Faktisk er der sat 15 minutter af dagligt til træning – og det var hver dag! Hver!

Well – du kan sige, at det er jo Marriott med 3.000 hoteller. Det kan vi ikke matche.

Bullsh!t – det kan vi snildt – og det vil medvirke til at imponere de turister der ikke gider vende tilbage.

Danmark er en Mercedes: Enkel, elegant, forudsigelig, dyr og stabil – men den er åbenbart pakket ind i en Skoda-krop – og så er den lige pludselig ikke lækker mere.

Der skal gøres noget: Vi skal simpelthen til at yde den fantastiske service, som andre lande kan, fordi de er født til det.

Tyrkerne, inderne, amerikanerne (nogle af dem) og japanerne mfl. De har et gen, der gør at de ikke finder gæster besværlige som vi har en tendens til. De er opdraget til at bukke, yde service og være stolte af det.

Vi siger: “Man skal jo ikke ned på knæ for gæsterne…”

Jo – de gu’ fa’en vi skal – for ellers gider de ikke betale DKK 1.800 for et rxvsygt standardværelse i Nyhavn eller køre 5 km i en fed Mercedes-taxi til mere end DKK 100.

Det med at yde service er ikke at ydmyge sig selv. Det er noget ævl!

Jeg optræder på TV2 kl. malketid om morgenen. Gratis.

Jeg drøner til ekspressmøde hos hotellets ledelse når de kalder.

Jeg sveder og løber rundt når jeg underviser.

Fordi jeg skal? Nej, fordi jeg synes det er fedt at give den gas for andre.

Ydmyger jeg mig? Er jeg underdanig? Mindreværdig?

Nej, for fanden – jeg synes, at jeg er kongen, når jeg kommer totalt flad hjem efter en 16 timers dag med TV2-optræden, kursus og arbejdsmiddag. Det er for pokker mig, der er vinderen sammen med kunderne – og de værdsætter det!

Så hvis vi nu (undskyld, hvis jeg blærer mig lidt) alle gav den en skalle, og krævede meget mere af vores medarbejdere i turistindustrien (herunder de elendige detailbutikker i byerne) så ville amerikanerne med ternede bukser og fede koner komme tilbage i 2013 og medbringe naboen og hans lige så fede unger. Med masser af dejlige dollaser i baglommen.

Det er altså ikke så svært, men vi gør det så ufattellig langhåret nogen gange.

Og jeg er sikker på, at jeg ikke bliver arbejdsløs så længe jeg ikke formår at få receptionisten ud fra skranken – eller manden i butikken til at holde døren.

Så er der godt nok langt…

…og så tager turisterne hellere til lande hvor prisen er lav, temperaturen høj og servicen i top – fra hjertet.

Kom nu, Danmark. Du kan godt – men du skal tage dig gevaldigt sammen.

God sommer fra Danmarksbooster A/S

:-) :-) :-)

Kilde: http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/ferieidanmark/ECE1685295/ekspert-om-svigtende-turister-det-er-meget-bekymrende/

Tripadvisor? Respekt eller til grin?

Jeg sidder på et tag i Tyrkiet. Eller rettere: Jeg sidder på et hoteltag i Cappadocia i Tyrkiet. Og hvorfor fa’en gør jeg så det?

Dels fordi jeg er på sommerferie – og dels fordi dette hotel er nummer et på Tripadvisors liste over hoteller i dette område:

Arch Palace No 1

http://www.tripadvisor.com/Hotel_Review-g297983-d298406-Reviews-Arch_Palace_Hotel-Goreme_Cappadocia_Nevsehir_Province.html

Det er et faktum. Nu vil nogle bloglæsere sige: “Tripadvisor, Booking.com osv. er bare en skraldespand for utilfredse, fede amerikanere i ternede bukser. Deres anmeldelser reflekterer på ingen måde den reelle, gennemsnitlige gæsteoplevelse, så det kan du bare pakke sammen Dr. Birdi!”

Andre vil sige: “Cool – nu ved du, at du har fået det bedste produkt i distriktet. Du har måske ikke fået det fineste, dyreste eller mest eksklusive – men du er i hvert fald ikke blevet snydt!”

Jeg er egentlig lidt ligeglad med hvem der synes hvad, for jeg tager hotelejerens kasket på. Og forestil dig et øjeblik at det ikke drejer sig om hoteller. Det kan være take-away (just-eat.dk), forretning (trustpilot.dk) eller fx. håndværkere (www.anmeld-haandvaerker.dk)

Det kan være din forretning, dit firma – det er det der er pointen! Læs med her:

Pointen er, at jeg netop har siddet på taget af hotellet og snakket lang tid med ejeren. Han er en nydelig og venlig herre på 44 år. Tyrker med en ekskone fra New Zealand og en nuværende fra Tyrkiet. Med fire børn og et lille hotel med 11 værelser.

Manden er lykkelig! Han er nummer et i byen hvis man læser Tripadvisor – og nummer otte i distriktet (som dækker flere byer).

Han er lykkelig, fordi der er en direkte sammenhæng mellem hans Tripadvisor-placering og hans bankkonto. Nu har han drevet hotel i 12 år og det hårde arbejde er netop begyndt, fortæller han: “I have built this hotel with my own hands. I have hired the best staff, and I pay them well to keep the level of service very high. Now I am doing well because of my top place on TA. While the whole area suffers because of the financial situation – my hotel is fully booked!”

Det er da til at tage og føle på!

Ejeren fortæller at det hårde arbejde ikke er at blive nummer et – det er at holde fast i førstepladsen, som han har kæmpet sig til. Hans hotel er ikke fancy, men han har helt styr på sin service-cirkel:

Når man ankommer og ikke kan finde vej (dooh) kommer han uden tøven og henter gæsten. Dette er testet og virker :-)

Når man checker ind, checker man ikke ind. Det er rigtigt. Ejeren og hans assistent slæber bagagen op på værelset, overdrager nøglen, beder om passet og siger: “That’s it – welcome”

…og når man spørger om kreditkort og autorisation, svarer han høfligt: “Not in my hotel – when you leave…”

Når gæsten så er nysgerrig efter at se sig om i lokalområdet, bruger han al den tid der skal til. Han tegner på kort, uddeler brochurer og viser vej. Aldrig anmassende – kun venligt, interesseret og høfligt.

Hver dag – flere gange – opsøger han gæsten og hører om alt er ok. Og han forlader aldrig en gæst uden at være sikker på at  alt er ok.

Han har altså helt styr på servicen fra check-in til afrejse. Så gæsten kommer tilbage og anbefaler ham til andre. Jeg gør i hvert fald!

Nåh ja – og så er hotellet da meget fint og med god beliggenhed – men et palads? Det er det ikke.

Ejeren fortæller om en af hans venner: “He spent four million Euro on a hotel. It was so nice, and modern, and everything – but he hired average staff. It never worked, because the guests didn’t get a warm service – they just got a nice room. But everyone has good rooms – I’d rather have simple rooms and great service. Much better – much cheaper!”

Well – du kan med fordel bruge resten af sommeren på at tænke over gode måder at styrke din service – uden at bruge penge. Der er garanteret noget at lære på de førnævnte hjemmesider, trustpilot, just-eat osv.

Næste blogpost kommer til at handle om hotel nr. 1 i Ankara: Marriott. Her kan du forvente at høre om topservice i toplækker indpakning. Vi skal bo der i ni dage – på executive-floor.

Mine forventninger er ikke høje – de er skyhøje! Men det er også dyrt – næsten samme pris på Scandic i Hvidovre når der ikke er messe i Bella Center…

God fattig sommer :-)

Smuglæs i den nye bog om hoteller

Link

Mersalg og service. Læs, planlæg og se resultater på en time!

http://ipaper.ipapercms.dk/Birdi/eBooktrial/HotelboosterGratisKapitelReception/

Buler i bilen og viral markedsføring der virker…

En dag da jeg kom hen til min bil, var der en bule i den. Øv!

Jeg kørte til Mercedes: Ny dør.

Bilen er leaset – glem det!

Jeg kørte til Tidy Car: 10.000 kroner

Bilen er altså stadig leaset – glem det!

…og så kørte jeg til NoPaint.

3.000 kroner. Aha!

Det viste sig at blive en interessant dag. Jeg kørte bilen til Rødovre, fik kaffe, vand, bilblade at læse i og sad i solen med min iPad og arbejdede lidt.

Samtidig med at jeg ventede, arbejdede Ricky, der ejer Nopaint, ihærdigt med at rette bulen ud.

Jeg kedede mig lidt, tog iPad’en og optog et par sekunders video. Redigerede lidt og smed det på Facebook via Youtube.

Bare for sjov.

Så i morgen fik jeg denne mail fra Ricky:

“Jeg siger TUSIND TAK. Du har allerede givet mig flere kunder.”

Det er mig der takker – jeg sparede tusinder af kroner – men fedt at Nopaint fik god omtale.

Min pointe er: Du skal råbe op, filme, skrive og blogge – det virker!

Jeg har lige nu 600 venner på Facebook – 0,5% har allerede købt hos Ricky – efter kun et par dage!

Well – hvis nu Ricky beder alle kunder om at smide en linie på fjæsbogen, hvad sker der så for hans butik?

…og hvad med dig? Synes du også at Facebook er de rene pjat?

Nu er jeg godt i gang med samme proces udenfor Danmark. Min Hotelboosterbog skal sælges – og jeg er i gang med Facebook, Twitter, LinkedIn etc. etc.

Mere info når vi kommer videre :-)

Sælg viralt for Helvede!