Archive for the ‘leons korte’ Category

Salgsplanlægning skal der til

Friday, September 23rd, 2011

Vi ønsker god weekend med dette, positive indslag om salgstalentet fra Aarhus: http://jp.dk/aarhus/erhverv/article2556462.ece

Sælg for Helvede!

Sådan tjener du flere penge…

Wednesday, May 25th, 2011

Legoland i Billund har, ganske interessant, indført prioritetsmulighed. I al sin enkelthed kan gæsterne for DKK 95 komme foran i køen.

Super ide – som ikke huer alle: Link til artikel

Find fem fejl!

Monday, May 25th, 2009

Stakkels kriseramte frisør. Stakkels kriseramte bilsælger. Stakkels dem der tror at alle kunder køber.

Det gør de nemlig ikke: De lader sig inspirere og de er påvirkelige. Find lige fejlene i min historie nedenfor:

For et par uger siden var mit hår (igen) blevet for langt. Jeg ringede til frisøren og bookede en tid til klipning. Da jeg ankom til frisøren blev jeg pr. automatik sat ned med en kop kaffe og et sladderblad.

Jeg spurgte om de villle vaske mit hår først, hvillket ikke var noget problem. Mens min søde frisør vasker mit hår siger jeg: “Det er da en supergod shampoo!”

Hun svarer glad, at det er en specielt kølende shampoo som de alle er glade for i salonen.

Efter et par sekunders pause spørger jeg: “Er den til salg her?”

“Ja!” smiler frisøren tilbage og skyller mit hår.

Vel tilbage foran kaffekoppen begynder klipningen. Jeg fortæller at jeg synes at min hårgele er lidt for klistret – og min frisør fortæller mig at jeg skal vælge en af de nye typer næste gang. De klistrer mindre, men er lige så gode som den “gamle” jeg har.

Under klipningen bemærker jeg at mit hår vist var blevet lige lovlig langt. “Jaa…” smiler min søde frisør tilbage “Du skal vist være hurtigere til at booke tid”

Det kan der være noget om – og havde jeg haft en frisøruddannelse selv, ville jeg garanteret også prioritere klipning på linie med produktudvikling, salg og undervisning…

Jeg spørger til sidst om de kan mærke krisen.

“Nej – heldigvis ikke – kun på produktsalget” smiler hun tilbage.

“Javel” responderer jeg “…shampoo, gele og sådan noget, ikke?”

“Nemlig” svarer hun og siger at nu er vi færdige.

Jeg betaler, takker og siger som afskedshilsen: “Nu vil jeg håbe at jeg husker at booke en tid om fire uger, så jeg ikke ligner en hippie igen næste gang…”

Find lige fejlene – og fortæl mig om der kunne være et par hundredetusinder i ekstra overskud hvert år hos den frisør der vælger at systematisere produktsalg og boooking af tider?

I THINK SO!!!

Mindre markedsføring, færre reklamer… Krise, siger TV2

Monday, January 12th, 2009

Det var TV2 der sagde det. Jeg siger: Det er muligt. Der er nok noget om snakken. Det er irriterende og det kan koste dig penge.

Men! For der er altid et “men” i min verden:

Det kan du gøre noget ved. Fra i morgen…

Der er faktisk mange virksomheder der ikke nødvendigvis behøver at blive ramt markant af krisen. Det er de der tager action. De der styrer i stedet for at blive styret – og de der har klare mål for salget.

Bemærk: Jeg skrev “salget” – ikke “det som kunderne køber”.

Læs lige blogindlægget “Du skal styre” og tænk over om du har fat i markedet – eller om du flyder med som de fleste?

At flyde med er ikke det samme som at være doven – men det er lige så dumt!

Du skal nemlig ikke forveksle budgetter, forecasts og andre fine begreber med det reelt at være i kontrol. De fleste virksomheder kan snildt fortælle mig hvor de står – og hvor de vil hen.

De kan bare ikke fortælle mig hvad de lige nu er ved at gøre i salgsafdelingen for at nå deres mål. Det er fordi de har opgivet at styre – de flyder med, håber, tror og beder – men den slags gøres bedst i kirken.

Hvis DU vil styre mere – og være mere upåvirket af krisen end alle de andre – så kan du bare ringe. Så skal jeg fortælle dig et par sandheder.

Altså sandheder som udvikler dig – lidt ligesom da jeg sendte min gode, gamle ven Jacob over til www.status-kbh.dk for at gøre hans privatøkonomi bedre: De kaldte ham en idiot og han blev kunde!

Sådan er jeg også – for din virksomhed fortjener at blive styret af dig – ikke af krisen.

God fornøjelse!

Det er da politisk ukorrekt, det der “Helvede”

Monday, April 21st, 2008

Ja. Det er det. I øvrigt er “Sælg for Helvede” tyvstjålet fra en af mine gode kunder, en salgsdirektør i it-branchen. Der gik et rygte om at han i sine unge dage håndterede salgsmødet fredag eftermiddag på følgende måde:

Døren gik op, salgsdirektøren trampede ind, læste salgstallene op, brokkede sig over det dårlige salg og skred ud ad døren mens man brølede “SÅ SÆLG DOG FOR HELVEDE!!!”

Budskabet er jeg enig i, men de fleste sælgere har brug for en anelse mere nuance og dybde i budskabet. Det vil jeg bidrage med her på bloggen… God læselyst.