Sådan kan vi hjælpe

Et forløb med Birdi

Kursusoversigt

Kontakt

Blog

Om Birdi

Er du i gang med at støbe fundamentet?22 September 09

Crazy Taxi

Krisen forsvinder en dag. Pludselig, uden at vi lige opfatter det, er den væk. Markedet vil vokse. Aktierne vil stige i kurs hurtigt. Boligpriserne kommer til at finde tilbage til en mere naturligt leje. Der vil blive solgt flere biler…

…men er du klar?

Er du allerede nu i fuld gang med at ignorere krisen? Udvikler du? Tænker du nyt? Handler du ud fra din nytænkning?

Forhåbentlig har du allerede for længe siden indset at det intet nytter at tude. Forhåbentlig er du mere aktionsorienteret end den venlige, lidt passive taxichauffør der kørte mig til lufthavnen gennem et tusmørkefyldt København i går morges.

Vi havde følgende ordveksling: Kan du mærke krisen?

Ja, svarede han. Desværre. Jeg er 30% under budget. Det er hårdt, men jeg piver ikke, for der jo ikke noget jeg kan gøre ved det.

Turen var færdig og vi holdt foran terminal 1 i Kastrup. Jeg takkede for turen og ønskede ham en god dag, men jeg tænkte: Selvfølgelig kan du gøre noget.

Du kunne fx. høre hvornår jeg skal retur igen. Du kunne give mig dit kort og bede mig ringe direkte til dig næste gang du skal i lufthavnen. Du kunne give mig ti visitkort og bede mig anbefale din gode service og din fede bil til mine venner. Du kunne faktisk gøre en hel del, men du har ikke troen på at der er noget at gøre.

Da jeg sad i flyet og langsomt vågnede (jeg er b-menneske og klokken var 06.00) tænkte jeg at jeg burde have talt med ham i bare tre minutter. Givet ham lidt positiv energi.

Jeg ved jo at det virker. At være opsøgende, proaktiv og sælgende. Jeg skulle have sagt noget.

Tænk hvis chaufføren havde fået noget inspiration som han kunne bruge. Tænk hvis han allerede nu, midt i en alvorlig krise med 30% lavere omsætning, kunne begynde at opbygge en ny og større kundekreds.

Tænk hvor mange flere penge han ville tjene når krisen er væk.

Tænk på din butik, din forretning, dit firma… Er DU i gang med at bygge op?

Jeg er. Jeg udvikler, tænker nyt. Ringer til nye kunder, samarbejdspartnere og udvider hvor jeg kan.

Det virker! Jeg har mit travleste år nogensinde. Ikke på trods af krisen - på grund af den. Fordi jeg allerede for et år siden følte mig presset. Tænk hvis min omsætning daler. Hvis den skal det, skal det være fordi jeg har lyst til at arbejde mere - ikke på grund af en idiotisk krise.

Det har ikke været let. Men det har været sjovt at bide krisen hårdt og høre den knase mellem tænderne.

Det positive er, at jeg nu kan se omsætningen skyde i vejret… Hvordan kommer det ikke til at gå når krisen er ovre?

Pyha - man bliver helt forpustet ved tanken.

Er du klar? Kom så i gang.

  • Ring til nye kunder.
  • Opsøg nye partnere.
  • Fokusér din kommunikation så den taler til dine kunders situation.
  • Canvas bare en potentiel kunde mere end du plejer - om dagen.
  • Tilret din hjemmeside.
  • Optimér dine muligheder for at blive fundet i en Google søgning.
  • Hvis du sælger til et kriseramt marked, så juster din kommunikation før du dumper priserne.
  • Hold fast på nuværende kunder - plej dem mere via dialog og måske en frokost.
  • Opsøg gamle kunder og genstart kommunikationen med dem.
  • Find produkter og ydelser som passer til dit markeds situation lige nu.

Sælg for Helvede! Det lønner sig nu - og om fem år. Trust me…

10 kommentarer indtil videre

Simon 26 September 09

Krise? Hvilken krise? De sidste mange gange vi har været ude og spise på restaurant for nylig, har der været fuldt hus næsten hver gang.

Men, mange mærker dog at noget er anderledes, enten fordi de ikke længere har et job, eller fordi de føler deres job truet.

Mange firmaer har skåret dybt, alt for dybt, og vil sikkert betale prisen, når krisen er over, fordi de har skaffet sig af med uerstattelig viden, da de fyrede medarbejdere.

Krisen er kortsigtet og kan du holde kunderne eller skabe vækst nu, ser fremtiden lys ud.

Lars Frey Jørgensen 26 September 09

Mit firma, Frey Gruppen, var oprindeligt et malerfirma, men har idag flere agenturer i portofolien! Efter flere endte forhold med sælgere som ikke “slog igennem”, og en efterhånden yderst presset økonomi, var gode råd dyre! Min henrivende kone som til dagligt er tjener af profession på Hotel Prindsen i Roskilde, kom hjem med nogle sider A4 papir med et særdeles interessant indhold, som jeg hurtigt fik slugt i mig!

“Birdi” - “Leon Birdi”, Det måtte være en af de der salgs- & marketingguruer fra USA, som har udgivet millioner af bøger verden over, baseret på en eller flere succes historier…

Med en uddanelse som bygningsmaler, med selvstændig virksomhed igennem 12 år, fandt jeg trods alt læsningen temmelig jordnær og inspirende! (Jeg er jo “bare” maler).

Min virksomhed havde fået heldet med at få forskellige agenture, hvilket ændret min virksomhed radikalt til en salg og marketings virksomhed! Med den forventning at en “supermand” skulle komme flyvende og solgte produkterne for mig! Det sket som sagt ikke! I stedet gik jeg ind på http://www.birdi.dk! DK ?

Hvad, Leon er jo dansker!!! Bor Nord fra København?!?! På siden hørte jeg Leons podcast igen og igen! Her blev i detaljer forklaret hvordan man kontakter dem, som jeg hele tiden ikke selv turde kontakte, også de slemmeste af dem og de største af dem!

Skrev da en mail til Leon med nogle få spørgsmål, og dagen efter kontaktede han mig, hvilket blev indledningen til 2 frokost møder, hvor en af dem bla. var på et hotel, som også er mit kunde segment!

Det eneste forstyrrende ved det sidste møde var, at Leon er meget fokuseret på manglende betjening (mersalg), hvilket blev kommenteret en del på den fede måde! :-) Idag kanvaser jeg 3 dage om ugen, og har fået utrolig mange succeseoplevelser siden, der er resulteret i et meget større salg end jeg havde turde håbe på!

Mine tilbud gik fra 4 sider til 2 sider, kort sagt vi blev meget mere klar i spyttet! Fremgangsmåden, kontakt, tilbuddet, priser, hvordan den skulle serveres, lukke aftalen, bygge videre på øvrige referencer omkring virksomheden, salg af løbende tilbehør etc.

Mit personlige netværk består bla. af en del yngre iværksættere, som brænder for det de har startet, men ligesom jeg har de fleste set muren, og aner ikke hvordan de kommer over den! Så anbefaler jeg dem at de gratis kan høre Leons Podcast, som bestemt ikke er kedelige! Klar tale, situations fornemmelse men tilstrækkelig pirrende og provokerende at alle bliver fanget af “Birdi feberen :-)”, og her har jeg kun fået tilbagemeldinger der stemmer overens med min egen helt klare overbevisning, at det holder hele vejen igennem!

Fra en opbygget gæld på ca. 1,5 mill, og intet salg i butikken, har Væksthus Sjælland netop udgivet en 2 siders artikel om Frey Gruppen, som hedder fra krise til vækst virksomhed (På blot 8 mdr.) Jeg kan sagtens identificere mig selv som taxachufføren, i ovenstående indlæg af Leon her, men kan også idag indentificere mig mere eller mindre med Leon! Man ser det alle vegne i stort set alle brancher!

Og ja, jeg mener bestemt hr. Birdi at du burde ha´givet taxamanden de 3 min., hvor du sad i taxaen alligevel! Han ville føle det samme som jeg, hvis han følger det du siger! Han ville tro at der findes mere mellem himmel og jord, siden at “nogen” havde sendt dig! Jeg er også overbevist om at din blog her handler om emnet, fordi du fortryder!

Jeg ved at du ikke kan lade være med at gøre det en anden gang alligevel…

De aller bedste hilsner, Lars Frey Jørgensen, cand. mail. - Indehaver af WriteWall.dk

Nadeem Farooq 26 September 09

Hej Leon

Du rammer spot on.

Selvfølgelig er det svært for en taxa-chauffør at kæmpe sig igennem en lammende krise, som især taxabranchen er udsat for. Det kan være svært at ane mobilisere kreativitet i en situation, hvor man bliver presset på sin pengepung.

Men ikke desto mindre, er det der skal til, for at blive en af vinderne. At tage livtag med krisen.

I forsommeren kørte jeg med en iransk taxachauffør fra Arlanda til midtbyen. Finanskrisen havde halveret hans disponible indkomst. Men jammeren var afløst af troværdige slagstaler. Han spurgte vedholdende til mulighederne for at han kunne transportere mig og mine andre kolleger, som allerede var i byen. Hans tilbud var rigtigt godt, men problemet var, at mit firma allerede havde aftalt transporten med et andet firma. Ærgerligt, men lignede en mand, der allerede var videre med tilbud til andre potentielle kunder.

Jeg er sikker på, at min iranske ven nok skal klare sig. Indstillingen, opdriftsenergien og kreativiteten er nøgleord midt i en krisetid.

Tak for en berigende blog :o)

P.O 26 September 09

Hej Leon

Du har helt ret..Det er så vigtigt at være på hele tiden - krise eller ej og ikke læne sig alt for meget tilbage - selvom det går godt i firmaet, for man ved aldrig hvad der sker og pludselig står man midt i en krise. Er selv selvstændig og kom i sving med netop ovenstående - godt nok lidt sent - men bedre sent end aldrig ik.. Tak for en god artikel.
P.

Niels HøJer 26 September 09

Hej Leon,
Godt indlæg, blev lige inspireret til at tænke på hvad du kunne have fået ud af at give ham taxachauføren visitkort rådet og to mere samt givet ham 10 af dine kort han kunne dele ud til sine venner. Hvorfor laver du ikke en Taxa -Booster ? De bedste hilsner fra Niels Højer.

Jacob Vidkjær 27 September 09

Ja! Leon, Du vil altid være min mentor, hvad angår venskab og salg.

Jeg har kendt Leon siden han og jeg var ansat i Avis Biludlejning. Leon pushede salget igennem på den mest provokerende pædagogiske måde, så alle budskaber gik og går rent ind. Irriterende rigtigt! For vi ved det jo alle dybest set inde i os selv, at den ekstra lille indsats lønner sig på den lange bane.

Men husker man det? Husker man det lille ekstra spørgsmål? Når man eksempelvis sælger maling- skal du ikke have pensler med? Husker man at sælge pæren med lampen - hver gang - nogle gør, men mange gør ikke.

Jeg købte engang en mobiltelefon hos TDC forretningen i Lyngby, hvor jeg med stor stolthed og glæde kunne vise overfor kolleger og venner, at jeg med denne telefon kunne jeg WAP, SURF, MMS’se -whatever det hele hedder. Men da jeg skulle vise det virkede skidtet ikke. Det viste sig at man skulle udvide sit abonnement med nok så mange ekstra features, så telefonen virkede 100%.

Jeg kontaktede derfor den søde sælger og forklarede hvor meget mersalg hun gik glip af. Rundt regnet ca. 1000 om året + mobiloplader og holder, samt trådløst headset m.v. (tænk engang hvor mange telefoner der bliver solgt pr. år).

For alle betyder det ekstra mersalg alt, det er måske her du redder overskuddet, det er her den lækre bonus eller nye bil ligger.

Jeg er pt. arbejdsløs pga. krisen - så jo jeg er da ramt bevares, men bruddet mellem mit gamle arbejde og jeg har åbnet for nye muligheder, og en hidtil uset kreativitet i mig selv, mht. jobsøgning, udvikling af egen virksomhed, samarbejde med andre.

Så intet er skidt uden det er godt for noget!

God vind, den blæser jo!

Charlotte Buhl 27 September 09

Følger altid med i dine fede blogs! Som at høre dig stå og brøle :-)

Knus
C

Elling Hamso 30 September 09

Jeg bor ofte på hoteller og noen ganger går jeg i baren for å ta meg en malt whisky. Dersom bartenderen sier: “skal vi kalle det en dobbel” da vet jeg at han har vært på kurs hos Leon Birdi. PS Det blir alltid en dobbel.
Elling

Jesper Sidenius 6 October 09

Hej Leon
Utroligt hvor simple og logiske ting kan gøre en verden til forskel.
Man kan ofte undre sig hvorfor så få virksomheder er opmærksomme på de detaljer der gør forskellen i enhver branche.
Jeg har hørt dine Podcast flere gange og de inspirer mig hver gang - TAK!
MVH
Jesper

Henrik Silword 5 January 10

Fed Krise

Giver de bedste muligheder for at sparke rø..
Det gælder om at så hele tiden, så er der masser af frugt at høste.
Et ekstra opkald i netværket, et ekstra tilbud, et ekstra…

Rart at følge med i dine inspirerende skriv..
Sælg for helvede, det er nu kampen vindes.

PS: Du kommer snart til at gi’ en kop gratis kaffe.

Henrik Silword

Giv din kommentar med

Kom i gang i dag

Ring 26 71 67 30 eller send en e-mail til leon@birdi.dk, og lad os sammen drøfte, hvordan vi kan forbedre jeres salg og service.

Læs om hvordan vi kan hjælpe, eller tag et kig på vores kursusoversigt.

Tilmeld dig Birdi's podcast om salg - så har du friske råd om salg og service på din mp3-afspiller hver 14. dag.

Seneste blogindlæg

Seneste kommentarer