“Jamen virker det?” spørger mange af mine kunder, når jeg siger at de skal systematisere deres mersalg. Det gør det – og mens jeg venter på SK-et-eller-andet her i Aalborg Flughafen, så får du lige en kort mersalgs-blog:

 

Ja, for pokker! Det virker. Vi tager lige to eksempler der på alle måder er succesfulde:

 

En restaurant der årligt har 50.000 gæster til aftensmad sælger ingen (jeg sagde ingen, nul, zero) drinks før aftensmaden. Ingen!

 

På mersalgskursuset i går stillede jeg det retoriske spørgsmål: “Hvor mange ville sige “ja” hvis I spurgte 100 gæster om de ønskede en aperitif?”Den ene tjener overvejede lidt – og svarer: “Alle sammen!” Efter et par sekunders yderligere vurdering korrigerer den unge nordjyske, tjener til: “75%”

Hans kolleger bakkede op: “Ja, det lyder rimeligt… Vi skal nok bare spørge…”

 

Da jeg mødte ham i morges kunne han ikke skjule sin glæde: “Vi solgte syv drinks i aftes – og vi spurgte kun ni gæster… Det er 80%!”

 

Vi regnede videre: Hvis man kan opretholde denne score – eller bare en score på 50% over det næste år, hvad vil konsekvensen så være?”

 

50.000 gæster x 0,5 = 25.000 flere aperitifs (der ikke mætter og går ud over mad-salget)

 

25.000 x DKK 50,00 med en dækningsgrad på 80 = DKK 1.000.000 mere på bundlinien.

 

En million! Vildt – og det er ikke omsætning – det er bundlinie.

 

Jeg tror nok de sælger mange drinks fremover i Nordjylland!

 

Når jeg mødes med dem efter påske har vi en mere valid statistik – og jeg kan supplere med at statistikken på Søllerød Kro er over 80% – så 50% i Nordjylland er nok inden for rækkevidde. Sælg mere for helvede!!!

 

Min anden kunde, et hotel, har følgende statistik på det vi kalder “betalt upgrade” – dvs. at tage penge for bedre værelser i stedet for hovedløst at opgradere alle gæster uden beregning:

 

100 check-ins = 80 adspurgte (mersalgsforsøg) = 64 betalte upgrades á DKK 150 = DKK 10.000

 

10.000? Hmm, det var ikke meget! Jo – for det var på en uge, så det giver (alt andet lige) 500.000 om året – og der er ingen meromkostninger overhovedet!

 

Smart, enkelt og lækkert.

 

Kom så i gang du gæve hotelmedarbejder og tjener. Du bestemmer selv – og det eneste der står i vejen for din mersalgssucces er slatne vaner, slapt initiativ og ingen systematik.

 

Go’ fornøjelse!

Lyt på din favoritkanal:

Facebook kommentarer