Jeg er svær at imponere – men et par gange om året lykkes det.
I går var det på Fyn:
Jeg ankommer til det hotel jeg skal overnatte på. Ledernes Konferencecenter lidt uden for Odense By.
Det er mørkt. På parkeringspladsen er der et par biler. Jeg parkerer og observerer en medarbejder i færd med at nedhale flagene. Lidt sent, men hvad pokker.
Hun ser mig dukke op i mørket og siger: God aften og velkommen, Leon.
Jeg tænker at det er den søde Dorthe som jeg kender – men da jeg kommer nærmere er det en ung pige i en gul bluse. Jeg har aldrig i mit liv set hende før. Hvordan i alverden ved hun hvem jeg er?
Det viser sig at den ukendte er elev. Nyansat. Ingen hotelerfaring.
Hun har studeret ankomstlisten og er ganske enkelt forberedt på at jeg kommer. Da jeg er den sidste der checker ind, er jeg således ret nem at identificere.
Jeg er imponeret! Jeg er ventet. Jeg er velkommen. Jeg er kendt. Fantastisk!
Hvorfor er dette kun sket to gange i mit lange liv?
Hvorfor kan en elev i gul bluse finde ud af det, når en erfaren, udlært receptionist sjældent kan?
Hvorfor skete det på et fem-stjernet, internationalt hotel i Berlin første gang? Hvorfor ikke på et dansk?
Ti point til det vestlige Odense! Vi går måske mod bedre servicetider 🙂
hey Leon
Skønt og livbekræftende at blive genkendt.
Det er nok store ønsker / krav vi har ? – jeg er dog fuldt og helt med på den med at blive smigret og behandlet personligt – “det dur” ;O)
Hvad er årsagen til at “pigen i den gule trøje” gør det hun gør? hvad er der sket – gjort – trænet – sagt – ønsket og hvordan er der blevet udfordret, når “pigen i den gule trøje” bare lykkedes?
Det er ikke noget hun bare gør.., nogen har bidraget hende!
Og hvad gør og inspirerer hende til måske at fortsætte igen og igen!?
En`eller anden har styrket hende i at det gør en forskel…, også for hende.
OG….., jeg tror simpelt hen bare at hun ikke kan lade være….!?
Hvordan kan man bevare den tanke for det at begejstere og overraske…?
Salg… med hjertet
Hilsner
Gert
Første besøg på bloggen her – men bestemt ikke sidste.
Super indlæg – og ja selv med 14 år i retail, bliver man jo stadig overrasket over hvor lidt der stadig skal til at give én selv den der gode fornemmelse af service.
…nok fordi at den gode gamle definition af service er “opfyld forventning +1”. Det er altså ikke nødvendig at brække arme og ben for at nå til den gode service oplevelse….. men +1 kommer ikke hvis hjernen er sat på “default”!
Tak for et godt indlæg.
//Claus
http://www.claushandberg.dk