fbpx

hurtig sælger

Kender du en hurtig sælger, der ikke har succes?

De findes sikkert, men der er ikke mange af dem. Det har den simple årsag, at kunder er utålmodige, når de er i købsmode. De er også taknemmelige, når der er nogen der får en vis legemsdel med sig i en vis fart.

Derfor er disciplinen at være hurtig en vindersag i mange salgssituationer. Du skal forestille dig kundens købsproces:

  1. Kunden opdager, at der er et behov, som skal løses – typisk en irritation eller et konkret problem. Andre gange bare et ønske om at gøre noget bedre.
  2. Kunden oplever en stigende irritation og måske frustration over tid. Det kan vare minutter – eller flere år…
  3. …men på et tidspunkt er kunden klar til at der skal ske noget – og begynder at undersøge mulighederne.
  4. Så finder kunden et par løsningsmuligheder. Tester dem måske. Læser anmeldelser. Spørger venner til råds.
  5. Og så: Kunden kontakter dig. Sikkert via mail eller en webformular på din hjemmeside.

Nu er der måske gået flere dage, uger eller år. Nu har kunden lyst til at investere. Nu skal det være.

Og hvad gør du?

Og hvad ved du om kundens forventninger?

De fleste begår to fejl:

  1. De tænker: Jeg er tankelæser – og kunden skal lige have ro…
  2. De venter.

Det er fint at være flink. Men dumt at være dum. Der er en mængde potentielle problemer ved ikke at rykke, når kunden siger: Jeg er klar!

Der kan ske det at:

  1. Kunden har købt andetsteds
  2. Kunden er svær at træffe, så du spilder tid på at fange ham
  3. Kunden er død

OK. Nummer tre er sjælden – men det kunne ske, for nogle sælgere er supersløve. De måler deres responstid i dage…

Du skal måle den i sekunder eller minutter. Hvorfor?

Lyt med herunder – og få svaret – og hør om, hvordan jeg blev kunde hos Amberscript – bare fordi deres kvikke sælger, Anders, var – ja, kvik. Han er i øvrigt gæst i episoden – og fortæller hvorfor og hvordan han gør… Go’ fornøjelse 🙂

Lyt på din favoritkanal:

Facebook kommentarer