Nogen gange lykkes det hele bare.
I dag havde jeg syv møder på Fyn og i Jylland. Et par varede en time – de andre fra et par minutter og op.
Jeg oplevede en super stemning og en masse go’ service. Hør her:
På Trinity i Fredericia blev jeg fulgt til mødelokalet af en ung, flink konferencevært. Derefter blev jeg mødt af en positiv, interesseret og spørgende ledergruppe.
På Hesselet i Nyborg hilste alle på mig – også direktørens Schäferhund. Og deres clubsandwich var i en klasse for sig selv!
På Christiansminde ved Svendborg overhørte jeg en top-tunet tjener byde et par og en ældre dame “velkommen tilbage – godt at se jer igen” – og hun var vist afløser…
På Odense Congress Center blev jeg mødt af 3-4 søde receptionister og deres chef som udstrålede overskud og god energi.
På Comwell i Middelfart var receptionisterne glade, smilende og forklarede ivrigt om deres nye reception.
Jeg kunne blive ved. Summa summarum: Der skal så lidt til – også overfor en kritisk, gammel, sur konsulent som mig.
Go’ weekend!