Det er rigtigt – men det er egentlig ikke det historien handler om. Den handler faktisk om service – i et uhyggeligt skær:
Min kone og jeg var ude at gå en hyggelig tur i Geels Skov. En pludselig indskydelse sender os væk fra hovedstien og ind på et sjældent benyttet, tilgroet hjulspor.
Som regel hyggeligt og roligt. Men ikke forleden dag – for i en lysning ser vi en grøn presenning. Den er omhyggeligt bredt ud over skovbunden…
…og der stikker et par sko op i den ene ende!
Vi er i vildrede: En spøg? En hjemløs der sover? Et mord?
Min kone trækker mig væk – det kræver ikke megen overtalelse. Alligevel er nysgerrigheden og omsorgen for et evt. syg medborger stor. Vi tænker. Går tættere på og konkluderer, at det naturligvis er skovens mand der sover.
Vi vil ikke forstyrre og risikere at bliver overfuset. Hvad skal vi egentlig også blande os for?
Den næste handling er direkte årsag til at jeg skriver dette blogindlæg. For det der nu sker er så rystende og grotesk at man ikke tror det!
Nej, det er ikke kun den døde som ligger der under presenningen. Det er ikke kun personens triste skæbne der får adrenalinen ud i min krop. Det er også kommunikationen med 114 og 112 – eller rettere: Mangel på kommunikation.
Det er kombinationen af chokket og den fuldstændige mangel på situationsfornemmelse i den anden ende af røret!
Det er den ufatteligt uengagerede, provokerende og amatøragtige behandling af en borger der gør sin pligt.
Dette er et eksempel på, hvordan flere personer i et forældet system fuldstændig overser begrebet “service” og undlader at tænke.
Systemet
Vi ringer altså. Vi ringer stille og roligt 114 og beder Politiet om at komme og kigge på det. Er det en syg person kan Politiet jo skaffe hjælp. Er der sket en forbrydelse kan Politiet klare sagen. Er der intet i det – altså bare en sovende person – så er Politiet rykket ud forgæves. Sådan er det!
Det er mulighederne, tænker vi, så 114 er det rette valg. Tror vi.
114. Opkald 1. Person 1
Her kommer jeg kvikt igennem til en venlig person der lytter til mig, Han beder mig undersøge personen mens han er i røret. Jeg fortæller at det ser mystisk ud, men han overtaler mig til at løfte presenningen og undersøge sagen.
Jeg gør som jeg bliver vejledt om. Intet liv. Han spørger ind flere gange. Er jeg sikker? Har jeg prøvet dit og dat.
Nu bliver jeg en smule irriteret og insisterer på at jeg – uden lægefaglig baggrund dog – kan konstatere at der ingen verjtrækning er. Jeg stilles nu videre.
114. Opkald 1. Person 2
Næste person er åbenbart den rette at tale med. Her forhører man sig om det samme som før. Jeg gentager tålmodigt og personen konkluderer at der er behov for en ambulance. Ret kvikt! Det havde jeg nemlig ikke selv kunnet regne ud.
Jeg er nu rimeligt sikker på at systemet virker – omend det er noget tungt.
Indtil den næste ordre lyder i mit højre øre: Du skal lægge røret og ringe 112. Jeg skal.
Det er ikke 1. april – men tæt på – og jeg er noget påvirket at vort fund i skoven. Derfor når jeg ikke at reagere rationelt. Jeg lægger derfor prompte røret og taster 1-1-2.
112. Opkald 1. Person 1
Jeg beder om “ambulance” og her starter – eller snarere fortsætter – komedien. Nu skal vi nemlig have historien igen. Jeg skal overbevise personen om at jeg vitterligt står med en afdød – og tragikomikken når skyhøjde da vi skal lokalisere os i skoven.
Ambulancen kan nemlig ikke køre til en vej. Eller en skov. Eller en p-plads (som der er lige i nærheden. Den er faktisk så snotdum, den ambulance, at den ikke engang kan finde Rudersdal Rådhus, krydset Kongevejen/Øverødvej eller toppen af Geels Bakke.
Det er rigtigt. Der må have været udsolgt i smartulancer og tilbud på dumbolancer den dag de købte ind.
Jeg er nu lidt desperat. Jeg står på tyvende minut i en våd skov med en måske død, måske døende medborger under en tynd grøn presenning i fem grader celcius…
…og dumbolancen kan ikke køre før den har en eksakt adresse! Jeg er lige ved at gå til.
Endelig forbarmer 112-mand nummer et sig. Han vil sende ambulancen – men jeg er altså lige nødt til at tale med en sygeplejerske først!
112. Opkald 1. Person 2
…og han er dagens muntre højdepunkt. Kort sagt så munter, at jeg efter et par minutters diskussion smækker røret på, inden jeg siger noget jeg senere kan blive frihedsberøvet for i en dansk retssal.
Jeg ringer nu tilbage til 114 – for at forklare at jeg checker ud.
114. Opkald 2. Person 1 (igen)
Jeg er på vej hjem. Lig eller ikke lig. Nu har jeg – efter kun 30 minutter – mistet al respekt og tålmodighed for systemet. Vel at mærke et system der postes millioner i – blandt andet af mine skattekroner.
Jeg siger direkte, at jeg skrider. Så må I selv klare sagen – fortæller jeg.
Den venlige person på 114 er forstående og stiller mig videre til en overordnet.
114. Opkald 2. Person 3
Denne samtale kommer knapt i gang før jeg hører sirener. Jeg takker for ingenting og lægger pænt røret.
Nu ankommer Politiet med 200 km/t – og drejer til højre hvor jeg står til venstre. En detalje – men de finder mig efter et par minutter. Hmmm. Deres Passat må være en smartwagen – den kunne finde en adresse der ikke er en adresse. Hvordan kunne det lade sig gøre?
Dernæst ankommer – med blink, horn og fartstriber – en ambulance, en lægevogn og senere politiets indsatsleder mfl.
Med udrykning! Efter 30 minutters spiltid, tre opkald og fem samtaler. Med udrykning?
Den venlige, højredrejende betjent spørger os omsorgsfuldt om vi er OK. Om vi har behov for hjælp?
Ja, gu’ har vi brug for krisehjælp – men det er da på grund af de fem groteske telefonsamtaler. Den døde fylder ganske meget mindre. Virkelig.
Pointen
Hvor vil jeg hen med denne blogpost? Jeg vil derhen, at service er en universel ting. At jeg som borger forventer at blive behandlet anstændigt.
At man tror på mig – og på at jeg har bare en smule dømmekraft.
Jeg er nærmest lettet over at have fundet en person der var død. Det er jo en såkaldt stabil og irreversibel tilstand.
Værre havde det været at finde en syg eller måske ligefrem døende borger. Så havde situationen været helt sort – for da havde systemet måske slået medborgeren endeligt ihjel.
Nu skal der rulle hoveder! Jeg vil ikke finde mig i dette – og kan læse i adskillige medier, at jeg ikke er alene med oplevelser som denne. Derfor klager jeg nu.
Mere følger.
Taxi Mord?
Nej. Taxi Nord. Læs med her:
Inden vi slutter kan jeg ikke lade være med at drage paralleller til Taxi Nord som jeg benytter i ny og næ. Skulle deres service matche den man får hos 112/114 ville det lyde således:
“God dag. Må jeg bede om en vogn til toppen af Geels Bakke på Kongevejen?”
“Nu siger du vogn. Kan du ikke gå selv?”
“Jo, men jeg skal langt…”
“Ja, det siger du godt nok. Prøv nu lige at tage bukserne af.”
“OK – det har jeg gjort nu”
“Fint. Så undersøg dine ben – og også fødderne – du finder dem for enden af benene”
“De virker fine – men jeg kan altså ikke nå frem uden en vogn”
“Jamen så må du lige tale med min chef. Han kan vurdere hvad vi gør”
For læserens skyld, skal jeg undlade at causere om hvordan det endelig lykkes mig at skaffe en vogn – endda til et sted uden vejnummer, postnummer og personnummer.
Borgerservice?
Når jeg ringer 114 eller 112 er jeg kunde – og de er leverandør. Det ved Taxi Nord og derfor skal de nok finde mig – også på toppen af Geels Bakke i regnvejr – anden påskedag.
112/114 er også leverandør – men jeg betaler ikke kontant. Jeg betaler via Skat en gang om året og det er åbenbart noget andet.
Her er jeg jo til besvær. Jeg er ikke til at stole på – og jeg er i hvert fald ikke en kunde.
Jeg er reduceret til et problem som man behandler uden omtanke – eller hjerte.
Fem samtaler. Gentagelser. Ambulancer, der ikke kan køre til et sted uden husnummer. Folk der spørger om de samme ting igen og igen. Stillen om. Arrogant adfærd. Uengageret kommunikation…
…men der ligger et stakkels menneske og er død alene i den store skov.
Det skal laves om – og jeg er gået i gang. Vent her!
Jeg har haft en lignende oplevelse men med Falck, min 83 årige far skulle på hospitalet med kraftigt næseblod. Jeg kan ikke komme hurtigt nok så 112 sender en ambulance. Den Falckredder som kom begyndte at overfuse min 83 årige mor med at de ikke havde tid til at komme ud til en gang næseblod, han havde blødt konstant i 30 min, om de ikke bare bare kunne have taget en taxa. I det hele taget talte han til min mor i en sådan tone at hun efterfølgende begyndte at græde. Min forældre er den ældre type som ALDRIG besværer nogle og har aldrig gjort. Det er SIMPELTHEN ikke godt nok at en Falckredder skal komme men kommentarer af noget grad når det fra anden side er bedømt at det var nødvendigt.
Socialismen’s og velfærdsstaten’s forbandelser! Prvatisering med brugerbetaling er den eneste vej frem. Jeg bukker og takker for dit indlæg og initiativ og er til rådighed såfremt du har brug for support eller nogen form for praktisk hjælp
Nu lyder det jo som om både det private Falck og det offentlige Politi har lige store problemer
Og det bliver kun værre i årene der kommer.
Det er netop privatiseringens forbandelse, der skaber disse situationer, fordi der skal “effektiviseres”, læs profitoptimeres.
Jeg er fuldstændig uenig – Privatiseringen er godt! – for at vise det offentlige at ventetider, service osv, rent faktisk kan lade sig gøre i Danmark. Når man tænker på hvor elendigt vores andre offentlige instittioner køre som eksempelvis Post Danmark, DSB, ja selv sygehusvæsen.
Lyder umiddelbart som en joke !
Det må have været en rigtig svær situation at stå i, jeg kan godt første frustrationerne.
Det er godt holdt ud og blev til hjælpen nåede frem.
Jeg faldt over denne for nogle måneder siden, som egentlig er meget beskrivende af udrykningssystemer i mange lande.
Denne er ment som en joke, af ham der skrev den, men jeg mener selv at der er en del virkelighed i den:
http://ayumilove.wordpress.com/2009/07/05/round-like-a-shot-how-to-get-police-attention-funny-joke/
Leon – der ligger en opgave der; kan jeg læse på det hele. Held og lykke! 🙂
Vi var ude for tilsvarende for 14 dage siden. Vi ville anmelde en bilist på motorvejen som tydeligvis var enten fuld og eller sindssyg (i sin kørsel); så han var til fare for alle. Det tog os 30 min og 10 omstillinger før beskeden – som blev gentaget 10 gange…. begyndende hvert gang med: “Hvad drejer det sig om?” – blev givet til den rette… og da var bilisten over alle bjerge. Jeg var, på det tidspunkt, ved at være ligeglad med, hvem der evt. blev slået ihjel, da jeg selv mest havde lyst til, at slå samtlige, som jeg havde talt med – i den anden end i telefonen – ihjel. Sikken et lor… system.
Sørgeligt…. men prisværdigt at du holdt ud til der kom “hjælp”
Sidste år ringede jeg 114.
Jeg kørte gennem byen bag en spritbillist, hvilket var tydeligt, da han slingrede op over cykelstien, over i den modsatte vejbane og tilbage igen.
Bentjenten sagde: “Det kan vi desværre ikke køre ud til”.
Jeg var målløs.
På vej hjem fra byen kom jeg tilfældigvis til at køre bag den samme billist og kørslen var den samme.
Jeg ringede igen 114, kørte faktisk efter billisten hjem, så jeg kunne oplyse dem både navn og adresse, sagde de måtte da komme og tage aktion, en blodprøve, mærke at motoren stadig var varm – hvad ved jeg.
“Det kan vi desværre ikke rykke ud til”, var svaret igen, men de havde noteret min henvendelse…
Kell Frederiksen!!!! Er du sindssyg? Privatisering????? Brugerbetaling????? Så var mennesket i skoven jo ikke blevet hjulpet förend man havde fundet pårörende der kunne betale for det. Og hvis det så havde vist sig at väre et menneske uden hverken pårörende eller penge……så havde han/hun jo ligget der i skoven alene….stadigväk. Privatisering=forskelsbehandling. Hvordan kan du overhovedet udtale noget så uintelligent?
Jeg har prøvet at ringe efter en ambulance, – 42 min. tog at komme. Der var en mand på Genbrugspladsen der faldt om, og jeg kunne bare ikke få dem til at sende en ambulance, de troede at JEG skulle diagnostisere patienten inden de sendte en ambulance. Forfærdelig oplevelse der egentlig kræver psykologhjælp efterfølgende! Håber aldrig det sker for nogen… men det gør det så!
Min datter fik for et par år siden en afylastiskchock – allergiskreaktion – i halsne, så hun var ved at blive kvalt.. hun var i Magasin på Kgs. Nytorv og hun trykkede 112 – alarmcentralen ville ikke rykke ud, de sagde at det ikke var en taxacentral og at hun bare kunne tage sin cykel .. hun havde ingen kontanter og måtte derfor først køre i taxa til Christianshavn for at få nogle penge af sin kæreste og derefter videre til Gentofte Hospital, hvor hun omgående kom under behandling og var indlagt i flere dage .. det var livstruende og meget alvorligt. Sygehus personalet – både læger og sygeplejersker bad os om at klage hvilket vi gjorde .. men vi fik afslag .. man afspillede det båndede opkald, der varede under 2 min og man mente ikke, at vores datter havde forklaret helt, at hun var alvorlig syg … hun havde sagt at hun havde en allergidk reaktion i halsen og ikke kunne trække vejret – hun skulle have sagt, at hun havde et afylastiskchock – vi ankede og klagede videre, men fik intet ud af det… min datter var dengang 25 år.
Da min bil brændte holdt jeg på Gl. Postvej en blind villavej med ti huse. Ringer op til 112 “DE har ringet til 112 vent venligst ” sagde den et par gange, da jeg kom igennem sagde, at min brændte . hvor holder du på hjørnet af Gl. postvej og Frugtvangen. Hvad nummer ???? På hjørnet af Frugtvangen og Gl. Postvej, jamen jeg skal ha et nummer . Jeg styrtede uden om en bil i flammer fandt nummeret . Vi har sendt brandvæsenet ! De bor 300 m fra hvor bilen brændte. Men når man oplyser postnummer kan enhver da se på et kort, at Gl. Postvej og Frugtvangen ikke er særlig lange. Vi hører ind under Hillerød selvom vi bor Østersøens perle. Så skal vi ha fat i noget er det bedst og ringe direkte til politi, for de andre fatter ikke en meter.
Det er en dybt tragisk historie og kan desværre kun nikke genkendende til situationen. Har været udsat for noge lignende et par gange, bla. da jeg afbrød nogle i at afbrænde en lastvogn i vores lokalområde.
Er spændt på at læse mere om hvad der sker i sagen..
Jeg er på ingen måde overrasket. For ca. et halvt år siden havde jeg helt samme oplevelse, efter at have fundet 30-40 cykler under en pressening i en skov. Efter lang samtale med 114. Tilbød jeg at de kunne ringe mig op, når de havde en vogn fri til at se på det. De ringede efter en time og jeg kørte derud, uden at nogen dukkede op. De havde fået noget andet de skulle istedet. Jeg kørte hjem og hørte ikke mere den dag. Næste eftermiddag ringede en betjent, ude fra skoven, hvor han havde fundet pressenningen og ville vide hvor cyklerne var! Jeg har flere gange efter skånet mig selv for at få krænket min retsfølelse og undladt at tippe politiet, selvom jeg ved at jeg burde have gjort det, fordi jeg har været vidne til lovovertrædelser. Men det er simpelthen for frustrerende at hjælpe dem.
Jeg er nødt til at sige noget her. Det er altså ikke altid det går sådan, men de gange det gør, er selvfølgelig dem vi hører om oftest.
I 2008 fik jeg en allergisk reaktion på ét eller andet, og kunne pludselig ikke trække vejret. Min datter var heldigvis hjemme, og hun ringede til lægevagten, som hun talte lidt med, indtil hun kom til at kigge på mig igen, hvorefter hun lagde på og ringede 112. Det eneste hun behøvede at sige var, at hendes mor ikke kunne trække vejret, og behøvede hjælp. De var allerede på vej, også uden adresse, for hun ringede fra en fastnettelefon, og så kunne de jo se hvor hun var. Det tog 7 minutter at køre de 12 kilometer, og det reddede mit liv, for jeg var ikke engang kommet ud i ambulancen, før jeg var helt væk, og vågnede op i respirator. Jeg er rask i dag, men tænker tit på, at hvis ikke min datter havde ringet 112, og hvis hun havde skullet forklare en masse, eller tigge og bede dem om at komme, ja så havde jeg ikke været her i dag. Så lige præcis den 9. december 2008 var der en kompetent medarbejder på arbejde hos alarmcentralen i Midtjylland, tak for det 🙂
Hvor har du så evigt ret. Har selv været ude for den samme arrogance du beskriver, specielt når man taler med ordensmagten. Man bliver talt ned til, som var man et lille barn der står uden mor og far ved sin side… Stillet om i uendelighed og til sidst står man med følelsen at man forstyrrede dem midt i aftensmaden, så ring lige igen imorgen!!! Måske man skulle få lidt mere empati og medfølelse ind i ordensmagtens uddannelse, så man bliver behandlet som et menneske og ikke en Idiot… Man får jo slet ikke lyst til at ringe en anden gang. Og jo forstår til fulde at de ikke skal indvolvere sig følelsesmæssigt, da det ville ødelægge dem med alt det de oplever i deres job. Men respekt for alle mennesker uanset navn og rang, det ville være perfekt.
Slem historie – uden værdighed for afdøde, pårørende – magtesløst og respektløst overfor hjælpen og tilstedeværende. Heldigvis er vi ikke – endnu – overgået til at samfund af ligegyldighed.
Tænk – at alt efterhånden skal kunne undskyldes i teknikaliteter – og processer!
Hjælp skal komme asap… når man ringer!
Håber at du/I har overskud til at klage. Tak for at I står frem.
Jammen jeg forstår da din frustration over denne situation.. Må ikke ha været sjovt.. Jeg har et indgående kendskab til den måde ovennævnte er taklet på og ja, det er et lidt stift system, men det virker i langt de fleste tilfælde..
Når en person ringer ind og siger at de har fundet en livløs person bliver de bedt om at tjekke om person er i live.. Både fordi man som alm. borger har pligt til at hjælpe og for at afgøre om det er nødvendigt at sende en af de ofte, ret travle ambulancer.
I denne sag var tingene gået anderledes hvis du havde ringet 112 først da dette er et alarm nr og 114 er et service nr.. Havde du fundet en person på gaden med hjertestop havde du vel også ringet 112 med samme..
At operatøren på 112 ikke kan sende en ambulance beror på at computersystemet ikke kan vidresende turen til Region H’s vagtcentral uden en valid adresse.. At man kan omgå dette forstår jeg så ikk at man ikke gjorde i jeres tilfælde. Du får så en sygeplejerske i røret og at han er munter, ja det er sgu ikke så heldigt, men jeg er faktisk lidt i tvivl om at man troede på dig da du præsenterede dig som “Birdi”.. Ikke just noget der opfordre til at blive taget seriøst ( undskyld hvis det er dit rigtigte navn).
Sygeplejerskens job er at afgøre om det er en af de mange tosser der ringer ind for at få en ambulance på gaden, eller om der rent faktisk er noget relevant i anmeldelsen.. Specielt er de gode til at vejlede i livredning hvis dette kan gøre en forskel..
At man kommer med udrykning er selvfølgelig fordi man lader tvivlen kommer tilskadekomne/afdøde til godt og vil forsøge at redde hvad reddes kan..
Men jeg synes det er godt at du vil klage for der er helt sikkert noget i ovennævnte situation der kunne ha været gjort meget,meget bedre!!!
Mvh
En fra systemet.
Kære kommentatorer!
Tak for gode og lange indlæg.
Jeg har stoppet for yderligere kommentarer pr. søndag den 15. april.
Sagen bliver som nævnt til en klage og jeg vil dele procesen her på sitet. Endnu en gang tak for jeres engagement 🙂