Den gule elev imponerer. Inspiration til alle.

Jeg er svær at imponere - men et par gange om året lykkes det.

I går var det på Fyn:

Jeg ankommer til det hotel jeg skal overnatte på. Ledernes Konferencecenter lidt uden for Odense By.

Det er mørkt. På parkeringspladsen er der et par biler. Jeg parkerer og observerer en medarbejder i færd med at nedhale flagene. Lidt sent, men hvad pokker.

Hun ser mig dukke op i mørket og siger: God aften og velkommen, Leon.

Jeg tænker at det er den søde Dorthe som jeg kender - men da jeg kommer nærmere er det en ung pige i en gul bluse. Jeg har aldrig i mit liv set hende før. Hvordan i alverden ved hun hvem jeg er?

Det viser sig at den ukendte er elev. Nyansat. Ingen hotelerfaring.

Hun har studeret ankomstlisten og er ganske enkelt forberedt på at jeg kommer. Da jeg er den sidste der checker ind, er jeg således ret nem at identificere.

Jeg er imponeret! Jeg er ventet. Jeg er velkommen. Jeg er kendt. Fantastisk!

Hvorfor er dette kun sket to gange i mit lange liv?

Hvorfor kan en elev i gul bluse finde ud af det, når en erfaren, udlært receptionist sjældent kan?

Hvorfor skete det på et fem-stjernet, internationalt hotel i Berlin første gang? Hvorfor ikke på et dansk?

Ti point til det vestlige Odense! Vi går måske mod bedre servicetider :-)