Jeg er en fiasko - derfor har jeg succes...

Jeg var ude at løbe en tur i morges.

På vejen kom jeg forbi et hus hvor der bor en mand der er en fiasko.

Det fik mig til at tænke på en anden mand - han var engang i samme branche som den første mand.

Også han er en fiasko. Faktisk en af de store.

Begge var de engang store direktører i industrien. Begge var de mine kunder. Nu er de intet. Fyret. Væk. Glemt.

De var der i opgangstider - og efter 2008 med dens svære økonomi blev de prøvet og fundet for lette.

Væk! Du'r ikke. Næste! Katastrofalt! Pinligt. Hvad vil naboerne ikke sige? Familien? Mor for himlens skyld?!Og vennerne.

Pludselig har BMW'en skiftet størrelse fra L til S - og fra ny til godt testet.

CV'et er smadret. Alt er galt...Gu' er det da ej!

Alt det ævl og bævl jeg lige har skrevet er jo ikke mine, dine eller omverdenens ord og tanker. Det er tanker der fødes og lever i pågældende persons hjerne.

Altså ikke omtalte - men sådan nogen... De fyrede direktører. Og det er ret katastrofalt for det lammer mange......men det skal det ikke!

Hør her: De to fyrede har jeg stor respekt for.

De var gode dengang det gik godt. De var gode til at bygge op, vedligeholde og til at skabe sammenhold.

Men så kom krisen og der skulle andre typer til. Det er vel ikke så underligt?

I min (ret begrænsede) verden er det sådan at der er noget jeg er god til og noget jeg ikke evner. Sådan har du det også.

Og Helle Thorning, Lars Løkke, Dan Rachlin, manden der fejer nede i gården og direktøren for NASA.

OK - og så ændrer verden sig markant - og der skal andre kræfter til.

Sidder vi andre så og peger fingre? Tænker vi: "Hold nu kæft en naragtig, taber?" Tænker vi: "Så er der dig og Dovne Robert og ingen andre er i samme båd?"Tænker vi, at de selv er ude om det? Næppe. Vi tænker måske at det er rigtigt set, at der skal nye folk på banen.

Men vi tænker nok også at det må være irriterende, ubehageligt og momentant "out-of-my-comfort-zone-agtigt". Fair nok.

Men vi tænker også noget andet, som skal få den arbejdsløse til at træffe den rette beslutning - og her kommer noget meget vigtigt: Vi tænker at vi har respekt for dig (stadigvæk) og at vi har meget respekt for at du i en periode (eller for altid) ikke er den topleder du engang var.

Vi tænker, at du skal passe på, ikke at begå en klassisk fejl - nemlig at "passe på dit cv". At passe på sit cv betyder i denne sammenhæng at man hellere vil gå rundt uden job i tre år i stedet for at køre taxi, gøre rent, gå med aviser eller sidde i kassen i Irma.

De to direktører jeg nævnte ovenfor har jeg respekt for. Jeg vil til enhver tid bringe dem i stilling til et nyt lederjob, hvis jeg havde den mulighed, for de har gjort det rigtige...

De har søgt ned. De har søgt stillinger som adm. dir. men fandt ud af at markedet var væk - i Danmark, that is. Og så har de sagt til sig selv, at det trods alt er mere cool at være sælger, kundechef og sådan noget - end at være professionel kaffedrikker på Ledernes, IDA's eller DJØF's regning.

Og det giver respekt!

Min gamle chef for Avis Biludlejning blev direktør for Avis i Polen. Nu kører han taxi - og alle synes han er sej. Ikke fordi han kører taxi - det er der jo så mange der gør.

Nej, de synes han er cool, fordi han ikke gik rundt og spillede tvær og nedtrykt. Han tænkte: "Jeg må tjene lidt gysser, så hvem mangler altid folk?"

Nu kører han taxi i København - på trods af sin fine fortid og hans HD. Og han får respekt!

Så hvad er din plan? Er du gået i stå og går til møder med de andre, der heller ikke er på den top, som de bilder sig ind de med djævlens vold og magt skal være på? Eller er du sej, cool og målrettet og vasker op mens du søger nye udfordringer?

Tror du måske at vi andre har ondt af dig og synes du skal holde dit cv intakt?

Nope - vi vil hellere se dig gå på job med ryggen rank hver morgen. Følge ungerne i skole og sige: "Vi ses efter arbejde".

Kom så i gang! Dit cv er smadret - og du bygger det kun op ved at være i gang...

Søg for Helvede!

PS: Jeg vil bare sige, at jeg ofte bliver vraget på en konsulentopgave. Eller rettere: Jeg takker nej, hvis jeg ved, at jeg ikke kan løse opgaven.

Derfor arbejder jeg mest med manden på gulvet og mellemlederen. Næsten aldrig med top-level management, CEO-stuff eller international strategi.

Så jeg er også en fiasko, ikke? Tænk at være 45 årig konsulent og stadig rode rundet på gulvet med de andre?

Sådan en taber...

Og ved du hvad? Hver gang jeg takker nej til en svær opgave, så vender kunden retur med andre opgaver og siger: "Man ved at du altid siger tingene som de er..."

Så min fiasko er min succes... Og hvad I andre tænker, bekymrer mig overhovedet ikke :-)