Moms, moms, moms. Hvad med målsætning, planlægning og action?

Skrevet af: 
Leon Birdi
16/4/2023
Del dette indlæg

På det glimrende site www.takeoff.dk kan man i dag læse om fremgang i hotel-, restaurations- og rejsebranchen.

Det er godt at konstatere fremgang. Dels er det godt for en branche der slider for at levere resultater og dels er en øget møde- og hotelomsætning en sikker indikator for en samfund i vækst.

Jeg er dog umådeligt træt af at høre den samme "løsning" på branchens udfordringer, nemlig: Momsafløftning.

Det er på tide at alle - også HORESTA - indser (ikke accepterer) at vi er et socialistisk samfund.

Lighed er nøglen. Det er derfor der er 180% skat på biler, 25% moms på det meste, over 60% topskat, 15% arveafgift (af beskattet indkomst) og elendige fradragsmuligheder for en række brancher.

Er HORESTA virkelig så selvfokuseret, at man ikke tænker, at andre er i samme situation? Spørg vognmanden, produktionsvirksomheden, bageren og mange andre. De kunne også klage - ja ligefrem jamre - over den latterlige beskatning og den lige så håbløse fradragspolitik......men det er ikke det der løser Danmarks problemer.

Schweiz er et af verdens dyreste rejsemål. De ligger tæt på toppen i alle målinger - og de tjener penge.

Masser af penge.

Mon begreber som flid, service, ydmyghed overfor kunder og gæster, kvalitet, systematik, prioritering etc. spiller en rolle?

Det tror jeg. Kom nu! Mindre klynk - mere action!

Åh ja: Og mindre politisk bullshit - du er selv ansvarlig for din bundlinie.

Ikke HORESTA, Christiansborg, TV2 Vejret eller vejarbejdet på Vestmotorvejen.

Tak.

Kilde: http://www.takeoff.dk/fremgang-pa-det-danske-modemarked/