Nyt år - er du klar til at booste din service, så du tjener flere penge?

Skrevet af: 
Leon Birdi
5/7/2022
Del dette indlæg

Inge Correll siger i et interview i JP, at vi ikke skal sige "godt nytår" i det meste af januar. Vi mener det ikke, det bliver en floskel og så er det værdiløst.Javel, så fru - eller måske er det frøken - Correll mener altså at det der kommer ud af munden på folk er meningsløst fordi det bliver sagt på det forkerte tidspunkt?Eller mener hun at det er måden det bliver sagt på, som ikke er korrekt?Jeg ved det ikke - du kan se et link til artiklen nederst på siden her - men det er noget sludder at vi skal stoppe med at sige "godt nytår" eller "ha' en god dag" på et bestemt tidspunkt! Noget sludder fordi det sjældent er indholdet af det vi siger som provokerer. Det er måden vi siger det på.Lige nu sidder jeg på Mols-Liniens ultra gyngende megafærge på vej til Aarhus. Her er travle folk på vej hjem - eller ud. De er trætte. De er sultne. De er ved at slutte arbejdsdagen, men de har lige en uundgåelig time på den her swingende, hoppende og gyngende aluminiumskolos....og de er glade! Ikke fordi vi er forsinket. Ikke fordi en enkeltbillet koster op til DKK 850. Ikke fordi de har kvalme og maden dufter herligt...Nææh, fr. C. De er glade bla. fordi der foregår en systematisk positiv, kunstig, planlagt og repetitiv påvirkning af os passagerer fra vi kommer om bord til vi checker ud i Aarhus uden bolle-å.Det der sker, når jeg sidder og observerer personalet og medpassagererne, er nemlig at personalet begynder med at skyde:"God aften og velkommen om bord""Tak fordi De valgte at lade Dem transportere af os""Kom godt hjem"Rutine, rutine og atter rutine. Pakket ind, javist, i venlig og smilende adfærd - også ham på vogndækket der bad mig standse lige dér. Han smilede ikke, men han var venlig.Jeg er stensikker på at den systematiske påvirkning har en god del af ansvaret for den gode stemning der hersker her.Vi mennesker er nemlig ikke så hysteriske og analyserende som artiklen med den selvbestaltede Emma Gad anno 1980, 1990, 2000 etc. påstår.Vi æder normal, venlig og høflig adfærd råt. Vi tolker naturligvis ubevidst (og os konsulenter bevidst...) om afsenderen nu også mener det bare lidt... Men vi æder det, vi elsker det og vi tror sgu osse på at det er på grund af vores charmerende personlighed, at venligheden lige rammer os!God service er selvfølgelig "give and take" forstået sådan at den venlige borger, kunde eller gæst nok får mere service end den sure, indesluttede og gulvfokuserede.Men afsenderen påvirker i høj grad modtageren som påvirker afsenderen. Og det er vel leverandøren der skal tage initiativet til at charmere kunden?Nå, men jeg synes ikke at vi skal lytte til firkantede, ældre damer med regler for det gode nye år eller den gode weekend.Jeg for min del bliver ved med at prøve på at skjule min dårlige personlighed, ved at klistre mig ind i et lag af påtaget høflighed. Og jeg opfordrer alle med kunde-, borger- eller gæstekontakt til at gøre det samme. Hele tiden, hver dag.I har så den fordel, at I er både sødere, mere tolerante etc. end den sure konsulent her på bloggen.Kan I så komme i gang!PS: Undersøgelser viser, at når din kundeservice øges med fx en procent, så kan du øge prisen med en procent... Tænk lige over det!Inge Correll og "Godt Nytår"http://m.epn.dk/samfund/arbmarked/miljo/article4972359.ece