SAS: Så ved du at du ikke er i Frankrig mere...
Så er vi på vej hjem. Igen sidder jeg i SAS's MD81. Denne gang på række 3 - og nu med snuden mod CPH.Kontrasten er skærende. Fra den sydfranske, hjertelige dialog med tjenere og andet godtfolk til den nordeuropæiske, tillukkede SAS-stewardesse er der bare super langt.Det gik ellers så flot på vej herned - men på vej hjem er jeg ikke så sikker på, at min teori om SAS og deres "på-vej-til Carlzon-æraen" holder stik.Hør her: Jeg har været en uge i Nice med familien. Det er en fornøjelse at være gæst, kunde og turist: Bon jour monsieur, au revoir monsieur, merci monsieur krydret med smil og professionel elegance.Tjenere der holder døren, butiksansatte der går uden om disken og giver mig varen i hånden og takker fordi jeg afleverer mine surt, skattedevaluerede danske kroner til dem (vekslet med faktor 7,5 til EUR forstås).Taxichauffører som bærer bagage, holder døre og er velklædte. Nice er nice!Og så forventningens glæde om et rent SAS fly med top-god service ligesom på vej ned i sidste uge. Det er her at det går galt. Ikke katastrofalt - men nok til at jeg overvejer Norwegian - bare for lige at prøve det næste gang. Eller bilen. Eller toget, måske?DB er faktisk supergode - biltoget fra Hamburg direkte til Frejus ved Cote d'Azur er bare en fornøjelse. Farligt som mine tanker allerede kredser om ikke-SAS, hva´?Nå, jeg er måske forvænt og en forkælet nordsjællænder (hedder det det?) - men her er hvad der skete:Vi sidder på række 4. Det er den 23 december og flyet er ikke fyldt. På række 1-3 er der tomt. Som i Villy Søvndals tale-engelsk-hjernelap. Helt tomt. Ingen pax. Niente.Alligevel fortæller den kvindelige purser om forplejningen på business og monkey extra. Underligt.Well, jeg sidder jo på fjerde og spørger diskret om jeg må rykke på række tre med min søn… Stop en halv: Nu sker der noget!Den føromtalte purser går nu i gang med at flytte gardinet hen over vores hoveder. Hun forklarer at andre passagerer er blevet forvirret… Forvirret?Nu må I kraftpetervæltemig styre jer!Nå tilbage til historien: Jeg spørger altså diskret: "Må min søn og jeg flytte på på række tre?"Det gjorde vi sidst, og forrige gang og gangen før - men det siger jeg jo ikke endnu."Nej" svarer hun - og tilføjer at "…det kan jeg ikke tilade!"Da jeg - igen høfligt - nævner at det var ok på vej herned, giver hun sig, men ikke uden at forklare at det "…kun er fordi det er jul"Jul? Man tror det er løgn!Hold nu kæft og lad min opleve bare en smule fleksibilitet, konduite og service, din gamle hejre!Nå - det lykkedes - men til gengæld vil hun ikke smile til os mere. Vi blev heller ikke tilbudt mad...Og så det forbandede gardin der partout skulle flyttes midt i det hele.Pointen: Hvis du vil yde service, så vær proaktiv. Flyt dog selv folk op og sig: Det er SAS's julegave til jer.Når jeg selv skal spørge - og allernådigst får lov inkl. sure miner - så er det mere end værdiløst.God jul til alle - husk at være fleksibel - det giver returning customers.Med venlig hilsenLeonPS: På vej ud ad flyet så jeg, at purseren bar et badge med teksten: "I am here for you"
